A-Ø webstedsindeks

FN’s Gaza-koordinator ved EU-møde: “stærk støtte til indsatsen i området”

FN’s højtstående Humanitære- og Genopbygningskoordinator for Gaza siger, at hjælp ikke kun er utilstrækkelig, men “i stigende grad svær at distribuere”.

Sigrid Kaag, der blev udnævnt til sin stilling d. 8. januar, som FN’s Humanitære- og Genopbygningskoordinator for Gaza, orienterede i går EU’s udenrigsministre i Bruxelles.

FN’s og dets partnere inden for humanitær bistand fortsætter med at blive nægtet adgang og oplever forsinkelser, forhindringer, kommunikationsafbrydelser og flere farer – herunder skudangreb.

På mødet drøftede Kaag og EU’s udenrigsministre, hvordan man kan forbedre den humanitære adgang til Gaza med henblik på at sikre, at hjælpen når alle dem, der har behov for den.

Efter mødet udtalte Kaag over for journalister, at der var stærk støtte til missionen til indsatsen i området.

Kaag erkendte, at sikkerhedsforholdene, som er forskellige fra de militære operationer, vanskeliggør den humanitære indsats. Dette skyldes dels, at desperate civile forsøger at distribuere bistand på egen hånd, og dels på grund af plyndring og kriminalitet. Disse forhold gør det svært for FN, internationale og lokale organisationer at nå ud til dem, der virkelig har brug for hjælp.

Plan for humanitær bistand

Siden sin FN-udnævnelse den 8. januar har Kaag, den tidligere vicepremierminister i Holland, fremlagt en indledende rapport for Sikkerhedsrådet med nøgleobservationer og anbefalinger om forsyningsruter og adgang til Gaza til lands, til søs og i luften.

FN, EU og Verdensbanken vil foretage en indledende vurdering af den fysiske skade inden begyndelsen af marts.

Læs de seneste UNRIC artikler om Gaza-krisen:

Spansk stjerne synger “akut vuggevise for Gaza’s børn”

Gaza: Konflikten med flest dræbte journalister

Tre nordiske institutter skal gennemgå UNRWA

Nordiske NGO’er opfordrer lande til at genoptage UNRWA-bidrag

Gaza står over for truslen om hungersnød

 

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19