04.7.2016 – Hvert år danner Roskilde rammen om Nordeuropas største musikfestival. Men Roskilde er mere end bare musik. Det er et midlertidigt frirum, hvor unge mennesker mødes og gennem kreativitet og politisk debat forsøger at gentænke det samfund, vi lever i. For UNDP var det første gang på festivalen i år. Læs her hvordan det gik, og hvad der kom ud af mødet med festivalgæsterne.
Dem, der ikke har været på Roskilde, tænker måske, at en musikfestival ikke er et oplagt sted for en FN organisation som UNDP at tage til. At festivalgæsterne er mere interesserede i øl-bowling, nøgenløb og koncerter end i at diskutere ulighed, klimaforandringer og demokrati med en FN-medarbejder. Men erfaringerne fra ugen viser noget helt andet.
For UNDP handlede dagene på Roskilde først og fremmest om at forsøge at nå et yngre segment af den bredere befolkning med budskabet om 2030-Dagsordenen. Det handlede om at møde folk i øjenhøjde og tale om, hvad De Globale Mål for Bæredygtig Udvikling betyder – ikke kun for udviklingslandene, men i høj grad også for folk i Danmark.
Festivalgæsterne blev først bedt om at vælge dét verdensmål ud, som de syntes, var det vigtigste. Og dernæst blev de bedt om at sætte nogle ord på, hvorfor de havde valgt, som de havde. Enkelte mål var mere populære end andre, såsom mål 5 (ligestilling mellem kønnene) og mål 13 (klimaindsats), men ved slutningen af opvarmningsdagene var alle 17 mål blevet valgt mindst én gang.
For mange af festivalgæsterne var det første gang de hørte om verdensmålene. Men uanset om de havde hørt om dem før eller ej, var det svært for de fleste kun at vælge ét mål. Og heldigvis for det, for 2030-Dagsordenen er netop karakteriseret ved, at målene hænger sammen og derfor kræver en integreret tilgang. Det er også grunden til, at mål 17 om partnerskaber er med som løsningen til, hvordan vi opnår verdensmålene.
(Baseret på artikel fra UNDP’s nordiske kontor)
