5. juni 2014 – Ifølge eksperter fra Verdenssundhedsorganisationen, koster global opvarmning i gennemsnit 140.000 liv hvert år. Klimaforandringer påvirker mere end bare miljøet – det skaber ubalance i økosystemer, gør mad sundhedsskadeligt og reducerer drikkevandet. Eksperter anslår, at flere hundrede milloner ton plastik forurener havene, vores vand og vores mad.
Den 5. juni fejrer vi Verdensdagen for miljø. Ifølge FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon er vi “nødt til at modbevise myten om, at der er uoverenstemmelse mellem økonomisk og miljømæssig sundhed.”
John Knox, FN’s uafhængige ekspert for menneskerettigheder og miljø, beder regeringer over hele verden om at beskytte menneskerettighederne ved at tackle klimaforandringerne. “Hvis miljøet degraderer, svækker det et bredt spektrum af menneskerettigheder, deriblandt retten til liv, til sundhed og til en anstændig levestandard.”
Men retten til råbe op for miljøet har også brug for beskyttelse. Civilsamfundsaktivister, der arbejder med miljø, har øget risiko for at blive truet og deres ytringsfrihed er en forudsætning for en bæredygtig fremtid.
Kreative løsninger og Grønne Byer
At beskytte miljøet er ikke nemt. Men flere og flere mennesker bruger de muligheder og den kreativitet de besidder til at gøre en forskel. Boyan Slat fra Holland er en af dem. Selvom han blot er 19 år gammel, har han designet en måde at rydde op i de enorme mængder af plastik der befinder sig i vore have. Slat har designet flydende platforme, der ved hjælp af sol- og vindenergi kan fange plastikken i havet og bearbejde det.
Mange andre innovative løsninger blev også præsenteret ved denne uges Green Week i Bruxelles, hvor København spillede en stor rolle. Byen er dette års Europæiske Grønne Hovedstad, og derfor var repræsentanter tilstede for at fortælle om byens arbejde med grønne løsninger.
Ifølge Karl Falkenberg, som er generaldirektør for miljøafdelingen i den Europæiske Kommission, er der tolv områder der skal arbejdes med for at blive taget i betragtning som Grøn Hovedstad. Deriblandt er lyd, vand, affald og klima. Han mener at København “fortjener prisen, blot for sine cykel-muligheder”, men udtalte, at det faktisk er vigtigt at arbejde med alle 12 aspekter for at kunne blive Europæisk Grøn Hovedstad. Og det er lige præcis hvad København har gjort. Det er nu muligt at svømme i havnen, og byen har arbejdet intenst med løsninger der omhandler resourcer, affald, drikkevand og energiforbrug.
Ifølge programchef Casper Harboe, er det at være en grøn hovedstad en god mulighed for at gøre de grønne løsninger tilgængelige for borgerne både i København og byerne omkring. Målet er at gøre København til en platform til at dele grønne løsninger med andre byer. Både store danske firmaer og små NGO’er har taget del i at blive året grønne europæiske hovedstad, og siden de forandringer der kan skabes, ikke altid er ligetil, er målet også at få flere borgere til at overveje de grønne løsninger.
Som Boyan Slat udtaler: “Folk overlader ofte miljømæssige problemer til næste generation; min generation. Men vi skabte det her rod, så vi skal ikke bilde os ind, at vi ikke kan rydde det op.”
