Børn har retten til at overleve og trives. De har ret til at leve i en bæredygtig verden og få en fair chance i livet. Børn har ret til at vokse op uden vold, og ikke mindst har de ret til at lære og uddanne sig.
Dette er blot nogle af de afgørende rettigheder beskrevet i Børnekonventionen. Den stammer fra den 20. november 1989, 30 år efter at FN’s Generalforsamling vedtog Erklæringen om Barnets Rettigheder tilbage i 1959 på nøjagtig samme dato. Den 20. november er FN’s Internationale Børnenes Dag og markerer en helt særlig dag for FN’s børneagentur UNICEF.
For hvert enkelt barn
Børnekonventionen blev underskrevet af 190 lande. Dette gør denne konvention til den aftale, som flest lande i verden nogensinde har ratificeret. Rettighederne i konventionen gælder for hvert enkelt barn under 18 år, uanset deres nationalitet, køn, kønsidentitet, sociale status, religion og kultur.
Alligevel står nogle børn i de nordiske lande over for ulige muligheder. Selvom de nordiske lande har stærke velfærdssystemer, er børnefattigdom stadig et emne, beslutningstagere må tage i betragtning. Ingen børn skal efterlades. Hvert barn har ret til at leve i en bæredygtig verden og få en retfærdig chance i livet.
Nordiske børn i fattigdom
I de nordiske lande eksisterer der ikke en reel ‘fattigdomsgrænse’, selvom den ofte er refereret til i offentligheden. Dog lever der stadig børn i Norden i relativ fattigdom ifølge OECD’s metode til at beregne fattigdom. ‘Relativ fattigdom’ betyder, at børnene ikke er så fattige, at de ikke får mad eller har tøj at have på i skolen. Men det betyder, at deres forældre tjener mindre end det gennemsnitlige danske indkomstniveau. I de familier kan børnene oftest ikke f.eks. deltage i fritidsaktiviteter og sport, fordi deres forældre ikke har råd til det.
Seneste nationale rapporter viser, at 53.800 danske børn lever i relativ fattigdom. Deres fattigdom kan have en potentiel stor negativ indvirkning på deres sociale liv og trivsel. For eksempel kan manglende mulighed for at deltage i sportsaktiviteter få barnet til at føle sig ekskluderet og i nogle tilfælde danne grundlag for mobning.
Klimaforandringer påvirker også børn
FN’s Børnekomité har offentliggjort Generel Kommentar nr. 26 om børns rettigheder og miljøet med særligt fokus på klimaforandringer.
Komitéens arbejde med at fastlægge denne Generelle Kommentar blev støttet af en styregruppe ledet af dens officielle partner, Terre des Hommes, i samarbejde med forskellige interessenter, herunder Children’s Environmental Rights Initiative (CERI), OHCHR og Child Rights Connect, og blev styret af ekspertrådgivere, herunder et globalt Børne-rådgivningsteam.
For hver rettighed
Globale klimaforandringer, vandmangel, fødevaremangel, tab af læring og et rekordstort antal konflikter og katastrofer rammer med sådan en kraft, at flere børn end nogensinde før har brug for vores hjælp over hele verden.
De sammenkoblede og komplekse kriser kræver systematiske løsninger. Derfor samler Børnenes Dag 2023 erhvervsledere, politiske beslutningstagere, eksperter, meningsdannere, unge stemmer, civilsamfundet og ikke-statslige organisationer for at beskytte hvert enkelt barn, hver enkelt rettighed.
#ForEveryChild, Every Right!
Læs mere om Børnenes Dag 2023 på UNICEFs hjemmeside.
