Regn kan sætte byernes afløbssystemer under et enormt pres, hvilket nogle gange fører til oversvømmelser eller overløb af spildevand. Da klimaændringerne forventes at øge antallet af ekstreme vejrfænomener, er en ambitiøs indsats af afgørende betydning.
Byerne udvikler strategier for at forbedre vandkvaliteten og blive mere modstandsdygtige over for klimaet. På en konference i Bruxelles den 6. marts præsenterede talere fra den belgiske hovedstad, London, København og Paris deres planer for håndtering af regnvand i byerne.
Deres planer kommer samtidig med, at FN sætter fokus på vand i hele marts måned, hvor Verdensvanddagen fejres den 22. marts og FN’s 2023-vandkonference afholdes den 22.-24. marts.
Londons superkloak
London er afhængig af et 150 år gammelt victoriansk kloaksystem, der er bygget til en befolkning på mindre end halvdelen af den nuværende størrelse på næsten ni millioner. Selv en let regnbyge får ubehandlet spildevand til at løbe over, hvilket resulterer i millioner af tons ubehandlet spildevand, der hvert år løber ud i Themsen. For at rense floden er man ved at bygge en 25 km lang “superkloak”, der skal opsamle, opbevare og bortlede spildevand. Hovedtunnelen vil være lige så bred som tre dobbeltdækkerbusser og vil være mellem 30 og 66 meter dyb.
“Det er en løsning, der vil afhjælpe mere end 95 % af det værste spildevand, der løber ud i Themsen”, forklarer Samantha Freelove, Legacy and Sustainability Manager hos Thames Tideway Tunnel, som er det selskab, der har ansvaret for at bygge kloakken, på konferencen i Bruxelles, der blev arrangeret af Canal It Up og BRAL med støtte fra Bruxelles Environment.
Projektets betydning og SDG’erne
London-projektet forventes i øjeblikket at koste 4,9 milliarder euro, og dets finansiering er knyttet til dets bæredygtighedspræstationer. Projektets målsætninger i forbindelse med den gamle kloak er blevet knyttet til målene for bæredygtig udvikling, især SDG 6 (rent vand og sanitet) og SDG 11 (bæredygtige byer og samfund).
Det har f.eks. givet elevpladser og uddannelse til unge mennesker; projektet håbes at forbedre biodiversiteten i floden; og det er ved at skabe syv nye offentlige områder i London.
Projektet vil være afsluttet i 2025, og Thames Tideway Tunnel udtaler, at den nye kloak vil beskytte floden i mindst de næste 100 år.
Planlægning af skybrudssikring i København
I 2011 blev København oversvømmet af et enormt skybrud, det vil sige en ekstrem mængde nedbør på kort tid. På to timer faldt der 150 mm regn, hvilket forårsagede skader for næsten en milliard euro.
“Det viste os virkelig, hvor sårbar en by kan være i forhold til klimaforandringer, og på den måde blev det en game changer for byen,” siger Lykke Leonardsen, chefdirektør for resiliente og bæredygtige byløsninger i Københavns Kommune. For at beskytte byen mod fremtidige oversvømmelser udviklede København en plan for håndtering af regnvand i byen til 1,6 milliarder euro, der omfatter 350 projekter. Det blev besluttet, at det ville være for dyrt og problematisk at udvide det eksisterende kloaksystem, og man valgte derfor i stedet at omdanne den eksisterende infrastruktur til at tilbageholde eller transportere vand.
“Man er nødt til at tænke smart. Vi har parker og pladser. De kan bruges til vandopbevaring, tilbageholdelsesområder,” forklarer Lykke Leonardsen. Når det ikke regner, skaber disse områder nye offentlige rum for borgerne og bidrager til at forbedre biodiversiteten.
I byens Enghave park er der for eksempel blevet bygget en mur, der kan lagre op til 23.000 m3 vand i 24 timer. I tørvejr er muren et trækplaster i parken. Andre steder i byen fungerer nedsænkede haver også som vandlager. Der anvendes tunnelløsninger i de dele af byen, hvor der ikke er mulighed for afvanding udelukkende på jordoverfladeniveau.
Gennemførelsen af de forskellige projekter er godt i gang og forventes at tage 20-30 år.
Svømning i Seinen
Paris ønsker, at det skal være muligt at svømme i Seinen i 2024. I dag strømmer der hvert år to millioner m3 forurenet vand ud i floden gennem spildevandsoverløb. Selv om det er en dramatisk reduktion i forhold til 1980’erne, hvor der hvert år blev udledt 20.000.000 m3 regnvand, har byen udarbejdet en plan til 1,2 milliarder euro for at reducere tallet til nul.
En del af planen er opførelsen af et regnvandsbassin under Marie Curie-haven i den sydøstlige del af byen, som har kapacitet til at tilbageholde det regnvand, der svarer til 20 olympiske svømmebassiner, og som derfor undgår udledning af forurenet vand. De lokale myndigheder arbejder også på at afhjælpe de dårlige forbindelser i folks hjem, som i øjeblikket fører til, at spildevandet ender i floden. Både, der ligger i byen, skal også overholde standarderne.
“De olympiske og paralympiske lege i 2024 var en reel katalysator for byen”, siger Anita Ravlic fra Paris by.
Man håber, at flere af de olympiske sportsgrene vil blive afholdt i floden, og byen ønsker at gøre Seinen tilgængelig for alle inden 2025 med fem badeområder planlagt i Paris.
Vandforvaltning i Bruxelles
I Bruxelles udledes 10 millioner m³ spildevand årligt i Senne-floden og byens kanal.
“Udfordringen er ikke kun at forbedre vandkvaliteten, men også at skabe et indbydende og modstandsdygtigt økosystem for vandorganismer”, forklarer Michael Antoine fra Bruxelles Environment (Bruxelles Hovedstadsregionens Miljø- og Energiagentur).
Som en del af udkastet til Bruxelles’ vandforvaltningsplan 2022-2027 omfatter de foreslåede foranstaltninger blandt andet fjernelse af hindringer, der i øjeblikket påvirker fiskemigrationen, genoprettelse af naturen ved bredderne og forbedring af spildevandsrensningsanlæggenes ydeevne. Andre foranstaltninger omfatter bekæmpelse af direkte udledninger af forurenet vand og flydende affald, reduktion af virkningerne af stormflod og forbedring af spildevandsrensningsanlæggenes ydeevne. Planen er i øjeblikket genstand for en offentlig høring.
Der er i øjeblikket ingen specifik tidsramme for at reducere de 10 millioner m³ spildevandsudslip. Mens andre byer har kortsigtede planer for at løse sådanne problemer, vælger Bruxelles en mere langsigtet og trinvis tilgang.
FN’s vandkonference
FN’s vandkonference i 2023 er en begivenhed, hvor verden i et once-in-a-generation-moment kan stå sammen på spørgsmålet om og håndteringen af vand.
Nationale regeringer og interessenter fra alle samfundslag mødes for at forpligte sig til at handle. Konferencen vil lancere en handlingsplan for vand, som vil omfatte forpligtelser fra mennesker over hele verden.
I sit budskab til dette års Verdensvanddag kalder FN’s generalsekretær António Guterres vand for “vores verdens livsnerve” og minder os om vores individuelle og kollektive rolle med hensyn til at beskytte og anvende det på en bæredygtig måde.
“Vi har ikke et øjeblik at miste. Lad os gøre 2023 til et år med transformation og investeringer i menneskehedens livsblod.” Læs mere om FN’s 2023-vandkonference her.
Læs mere:
FN’s vandkonference: “Vi skal forstå, værdsætte og forvalte vand bedre”
