At sikre et sundt liv og trivsel i alle aldre er vigtigt for en bæredygtig udvikling. I dag er verdens kræftdag – en dag skabt til at øge opmærksomheden omkring en sygdom, der fører til 9,6 millioner dødsfald verden over hvert år.
Kræft er den anden største dødsårsag globalt og dræber to og en halv gang flere mennesker end HIV / AIDS, tuberkulose og malaria kombineret. Det udøver en enorm fysisk, følelsesmæssig og økonomisk belastning på patienter og deres familier, lokalsamfund og lokale sundhedssystemer.
I lande hvor sundhedssystemet er stærkt, er overlevelsesraten for de mange forskellige kræftformer takket været tidlig opdagelse, kvalititetsbehandling og overlevelsesomsorg, men i lande med lav og mellemindkomst har et stort antal kræftpatienter ikke adgang til rettidig diagnose, medicin til overkomemlig pris eller kræftbehandling i høj kvalitet. Cirka 70% af kræft dødsfaldene i hele verden forekommer i lande med lav indkomst og mellemindkomst.
Reduktion af tidlige dødsfald som følge af kræft og anden kronisk sygdom med en tredjedel er fastlagt i målene for bæredygtig udvikling. I 2017 vedtog Verdenssundhedsforsamlingen en beslutning, der opfordrede regeringerne og WHO til at fremskynde indsatsen for at nå de mål, der er specificeret i den globale handlingsplan og 2030 FN’s dagsorden for bæredygtig udvikling.
Meget kan gøres for at reducere det høje antal mennesker, der dør af kræft hvert år. Tidlig kræftdiagnose redder liv og reducerer behandlingsomkostninger, især i udviklingslande, hvor størstedelen af kræfttilfælde diagnosticeres for sent. Nogle af de mest almindelige kræftformer, såsom brystkræft, livmoderhalskræft, oral kræft og kolorektal kræft har en høj helbredelsesrate, når de opdages tidligt.
At sørge for mere effektiv finansering af sundhedssytemer, forbedring af sanitet og hygiejne, opmuntring til sunde livsstilsvalg, øget adgang til læger og reduktion af luftforurening vil også bidrage til at nedbringe antallet af dødsfald.
Forskellige FN-organisationer arbejder over hele verden for at øge det politiske engagement i kræftforebyggelse og -kontrol, koordinere og udføre forskning i årsagerne til kræft og styrke sundhedssystemerne på nationalt og lokalt niveau.
I 2018 lancerede WHO det globale initiativ for børnekræft for at yde lederskab og teknisk bistand til at støtte regeringer i opbygningen og opretholdelsen af højkvalitets programmer for børnekræft som led i gennemførelsen af FN’s Agenda for bæredygtig udvikling i 2030.
Målet er at opnå mindst 60% overlevelse for alle børn med kræft globalt inden 2030. Kræft er en førende dødsårsag for børn og unge over hele verden, og cirka 300.000 børn i alderen 0 til 19 år diagnosticeres med kræft hvert år. I modsætning til kræft hos voksne har langt de fleste kræftformer i børn ikke en kendt årsag. I lande med høj indkomst er mere end 80% af børn med kræft helbredet, men i mange lav- og mellemindkomstlande er kun ca. 20% helbredt.
For at undgå kræft som voksen kan der gøres meget på individuelt niveau. Mellem 30% og 50% af kræftdødsfald kan forebygges ved at ændre eller undgå visse risikofaktorer som tobak, usund kost, lidt motion, for stort alkoholforbrug, ubeskyttet sex og udsættelse for ultraviolet stråling og luftforurening i byerne.
