Risikoen for at vi den nære fremtid vil opleve nye pandemier vokser med hastige skridt. Der opstår gennemsnitligt mere end fem nye sygdomme i mennesker hvert år, og samtlige har potentialer for at udvikle sig til en pandemi. Det er konklusionen på en ny rapport, der i dag offentliggøres af the Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services (IPBES).
Rapporten advarer om, at vi står over for ”en tidsalder med pandemier”. Det hænger sammen med klimaforandringer og biodiversitetstab – og det skyldes alt sammen menneskelig aktivitet.
Det estimeres, at der i øjeblikket er 1,7 millioner virustyper i pattedyr og fugle, som vi endnu ikke kender til. Op imod halvdelen af disse kan påvirke mennesker og gøre, at vi oftere vil opleve pandemier, at de vil blive spredt hurtigere, dræbe flere mennesker og bremse den globale økonomi med mere ødelæggende konsekvenser end nogensinde før.
Det er ikke dyrenes skyld
Pattedyr, så som flagermus og gnavere, nogle fugle, særligt vandfugle, og husdyr er de oftest sete bærere af sygedomsfremkaldende organismer med pandemipotentialer. Men mennesket har levet med dyr i årtusinder, hvorfor ser vi pludseligt denne vækst i pandemier?
Pandemiernes fremkost skyldes menneskelig adfærd, der udtømmer naturen for dens ressourcer. Det er ikke dyrenes skyld.
Menneskets udnyttelse af miljø og naturressourcer forstyrrer de naturlige interaktioner mellem dyr og deres mikrober. Det skaber øget kontakt mellem vilde dyr, husdyr og mennesker, og med det følger udveksling af sygedomsfremkaldende organismer.
Tab i artsdiversiteten, der hænger sammen med menneskets indtagen af landskaber og miljø, øger også risikoen for pandemier i tilfælde, hvor de dyr, som er gode til at tilpasse sig menneskeligt dominerede områder, bærer virusser, der er farlige for mennesket. Og klimaforandringerne forværrer situationen yderligere. De får mennesker og dyr til at flytte fra deres oprindelige hjem og områder, og det fører til ny eller øget kontakt mellem forskellige dyrearter og mennesker.
En del af den antropocæne epoke
Den farlige sammenblanding af klimaforandringer, biodiversitetstab, pandemier, menneskelig adfærd og folkesundhed er del af en større fortælling om Jordens historie. Videnskabsfolk mener i dag, at menneskelige aktiviteter så som industrialisering og landbrug har rystet klodens processer i en sådan grad, at menneskeheden i sig selv kan karakteriseres som en geologisk kraft. Denne udvikling indfanges af “det antropocæne”, der er en ny epoke på den geologiske tidsskala, og som sandsynligvis vil erstatte den holocene epoke, der begyndte for 11.500 år siden.
Den antropocæne epoke er langt fra at være en fortælling om menneskets kontrol over naturen, som betegnelsen ellers kunne indikere (Anthropos betyder menneske). Det er snarere begyndelsen på et voldeligt, farligt og kaotisk kapitel i Jordens historie, og det vil være præget af hyppige katastrofer. Det nye kapital har ophav i menneskelig adfærd, og det er ikke usandsynligt, at det også bliver historien om udryddelsen af alt liv – herunder menneskeheden – på Jorden.
Med menneskets indtræden på Jorden som en geologisk kraft, der forstyrrer den naturlige ligevægt, er det antropocæne også afslutningen på vores årelange adskillelse af kultur fra natur. Vi kan ikke længe tilgå forhold så som politik, økonomi og sundhed uafhængigt af vores miljø og hensyn til de naturlige processer. Når vi dermed skal forhindre de trusler for folkesundheden, som pandemier udgør, er det afgørende at vi forstår pandemier i det større billede, der også tæller økologiske og geologiske hensyn.
Sådan undgår vi en tidsalder med pandemier
Risikoen for pandemier kan, ifølge IPBES-rapporten, reduceres markant, hvis vi ændrer de menneskelige aktiviteter, der ødelægger planeten. Vi skal beskytte artsdiversiteten og naturområderne, og handle målrettet på at bekæmpe udnyttelse af ressourcer i områder, hvor dyrelivet er rigt. Det vil hjælpe til at mindske interaktionerne mellem dyr, husdyr og mennesker, og dermed forhindre overførelsen af nye sygdomme.
”Det forhold at menneskelig adfærd har været i stand til at ændre naturen fundamentalt behøver ikke nødvendigvis have et negativt udfald. Det er også bevis for, at menneskeheden kan være drivkraften bag de nødvendige forandringer, der skal sikre os mod fremtidige pandemier – samtidig med at vi nyder godt af naturbeskyttelse og håndtering af klimaforandringer,” sagde Peter Daszak, der er forperson for ekspertgruppen, der har udarbejdet rapporten.
Med det mål for øje foreslår rapporten blandt andet, at vi etablerer et mellemstatsligt råd om forhindring af pandemier. Det skal give beslutningstagere adgang til viden om nye sygedomme, identificere højrisikoområder for smitteudbrud, evaluere de økonomiske omkostninger ved potentielle pandemier og udfylde huller i forskningen.
Læs også
