Mindst 423.845 mennesker er internt fordrevet i Honduras som følge af generaliseret vold, ifølge UNHCR, FN’s Flygtningeorganisation. Det svarer til ca. 4,5 % af landets befolkning.
Mange flere er desuden flygtet over landegrænsen, særligt til Mexico og USA. Norwegian Refugee Council (NRC) vurderer krisen i Honduras som en af verdens 10 mest forsømte fordrivelseskriser.
Hvad er baggrunden for konflikten?
Honduras står over for en fordrivelseskrise fordi mange mennesker tvinges til at flygte fra deres hjem på grund af en kombination af vold, fattigdom, organiseret kriminalitet, svage institutioner og klima-relaterede katastrofer.
En af de største drivkræfter er vold fra bander som MS-13 og Barrio 18. Disse grupper kontrollerer nabolag, afpresser virksomheder, rekrutterer børn og truer familier. Mange mennesker flygter efter at have modtaget dødstrusler eller nægtet at betale afpresningskrav.
UNHCR beskriver Honduras som et land præget af “vold, organiseret kriminalitet, afpresning, krænkelser af menneskerettigheder og kønsbaseret vold”, som alle bidrager til tvangsfordrivelse.
Kvinder, børn, LGBTQ+-personer, journalister og aktivister er særligt sårbare. Honduras har et af de højeste rater af kvindedrab i Latinamerika, og bander retter sig ofte mod unge for at tvangsrekruttere.
Honduras er et af de fattigste lande i regionen. UNHCR rapporterede fattigdomsniveauer på 64% i 2023, hvilket yderligere forværrer udsatheden over for fordrivelse. Høj arbejdsløshedsrate, ulighed og begrænsede offentlige tjenester efterlader mange familier ude af stand til at leve sikkert, der hvor de bor.
Mange mennesker står over for en kombination af trusler: vold og mangel på arbejde, utilstrækkelige boligforhold og fødevareusikkerhed. Det får migration til at fremstå som den eneste mulighed.
Derudover er Honduras ekstremt sårbar over for orkaner, oversvømmelser og tørke. Klimachok ødelægger gang på gang hjem, afgrøder og infrastruktur. 2020-orkanerne Eta og Iota berørte mere end fire millioner mennesker i Honduras og fordrev et stort antal beboere.
En stor del af Honduras’ befolkning stoler ikke på, at politiet og retssystemet beskytter dem. Korruption, straffrihed samt begrænset statslig tilstedeværelse gør, at kriminelle grupper kan operere frit i visse områder.
Selv når folk anmelder trusler, er myndighederne ofte hverken i stand til eller villige til at yde beskyttelse. Dette bidrager til gentagen fordrivelse og sekundær migration.
Honduras er også blevet et betydeligt afsenderland for migrantkaravaner og asylansøgere.
Hvilken påvirkning har situationen?
Tvangsfordrivelse påvirker i betydelig grad boligsikkerhed, uddannelseskontinuitet og indkomststabilitet, mens mennesker i blandede migrationsstrømme har brug for akut husly og støtte til basale behov.
Det lokale civilsamfund rapporterede over 620 drab inden midten af april 2026, hvilket afspejler vedvarende sikkerhedsproblemer sammenlignet med samme periode i 2025.
Afpresning fortsatte med at påvirke lokalsamfund, levevilkår, offentlig transport og adgang til basale tjenester. Rapporter fremhævede også den fortsatte tilstedeværelse og indflydelse af kriminelle grupper i forskellige dele af landet, hvilket bidrager til beskyttelsesrisici og potentiel fordrivelse i berørte lokalsamfund.
UNHCR forudser en stigning i antallet af internt fordrevne som følge de vedvarende årsager til tvangsfordrivelse, på trods af fremskridt inden for juridiske beskyttelsesmekanismer.
Hvad gør FN?
FN reagerer primært på Honduras’ fordrivelseskrise gennem organisationer som UNHCR, IOM (Den Internationale Organisation for Migration), UNICEF og UNDP. Deres arbejde fokuserer på mennesker, som er fordrevet på grund af bandevold, afpresning, fattigdom, klimakatastrofer og usikkerhed.
UNHCR tilbyder husly, juridisk støtte, akut økonomisk støtte, psykosocial støtte og beskyttelsestjenester til internt fordrevne (IDP’er), flygtninge, asylansøgere og hjemvendte. Særligt prioriteres kvinder, børn, LGBTQI+-personer og oprindelige folk.
Frivillige fra lokalsamfundet i Chamelecón er samlet for at forhindre og håndtere fremtidige kriser. Foto: © UNHCR/Santiago Escobar-Jaramillo
FN bakkede kraftigt op om Honduras’ lov om intern fordrivelse fra 2022–2023, som betragtes som en banebrydende reform. UNHCR hjælper regeringen med at implementere den.
UNDP, IOM og UNHCR arbejder sammen om langsigtede løsninger såsom at styrke lokale institutioner, forbedre sikkerheden i lokalsamfund, støtte levevilkår og uddannelse, forebygge bandrekruttering og hjælpe fordrevne familier med at reintegrere sig på en sikker måde.
