I forbindelse med FN’s topmøde om biodiversitet og skovrydning erklærede generalsekretær António Guterres, at ”menneskeheden fører krig mod naturen.” De menneskeskabte klimaforandringer og kultiveringen af vild natur til blandt andet fødevareproduktion ødelægger det spind, der forbinder og garanterer mangfoldigheden i livsformer på Jorden: ”Vi er del af et skrøbeligt spind – og vil skal sikre, at det er sundt og raskt så fremtidige generationer kan vokse i det,” sagde generalsekretæren.
På topmødet mødtes verdens ledere for at revurdere internationale målsætninger og for at finde nye veje til at forhindre den katastrofale nedgang i arts- og miljørigdommen.
En af topmødets målsætninger er at sikre et højere ambitionsniveau i forhold til biodiversitet. Guterres understregede, at hidtidige indsatser har vist sig utilstrækkelige til at nå de målsætninger omkring arternes mangfoldighed, som verdens lande ellers gentagne gange har forpligtet sig på. ”Hvis vi formår at leve harmonisk sammen med naturen,” fortsatte generalsekretæren, ”kan vi forhindre de værste konsekvenser af klimaforandringerne – til fordel for planeten og dens befolkninger.”
Ifølge en FN-rapport, der blev offentliggjort i september har verdenssamfundet misset samtlige 20 målsætninger som blev sat i 2010 for at beskytte livet på Jorden.
FN’s miljøprogram (UNEP) slår fast, at rigdommen i dyreliv er faldet med 30% siden 1970, mens kystbevoksningen er faldet med 20%, og andelen af jordens overflade dækket af levende koralrev er reduceret med 40%.
En gang var det en krise – nu er det meget værre
Menneskelig adfærd har ændret artsrigdommen på Jorden fundamentalt – og til en vis grad irreversibelt. De fleste økosystemer og de arter, der udgør dem, udsættes for pres fra mange sider: ødelæggelser af levesteder, forurening, overudnyttelse og klimaforandringer. Allerede i dag er der derfor mange økosystemer, der ikke kan varetage de biologiske og geologiske funktioner, som vi tager for givet.
Tabet i biodiversiteten skyldes menneskelige adfærd, der overalt på Jorden presser arternes populationsstørrelser i knæ. Udryddelse er det sidste skridt i denne omfattende bevægelse, der ødelægger artsrigdommen, og hvor utallige lokale tilfælde af uddøde arter til slut vil resultere i udryddelsen af alt liv på Jorden.
FN-topmøde om biodiversitet
Det ser imidlertid ikke fuldstændig håbløst ud. Det internationale samfund har skabt fremgang på visse områder: vores værktøjer til at vurdere og måle udviklingen i artsrigdommen på globalt plan er blevet bedre og de økonomiske midler, der finansierer beskyttelsen af Jordens arter og natur er næsten fordoblet i løbet af det seneste årti. Vi ser også, at der kommer flere og flere beskyttede områder. Achim Steiner, der leder FN’s miljøprogram tilføjede, at vi er på rette spor mod at realisere målsætningen om, at 17% af Jordens landarealer og 10% af havarealerne ved afslutningen af dette år skal være beskyttet.
Vi bruger ligeså mange penge på at beskytte naturen, som vi bruger på mad til vores kæledyr
Strategi og know-how har dog ringe betydning uden de økonomiske ressourcer, der skal effektuere implementering. Eksperter vurderer, at vi skal mobilisere 600 til 824 milliarder dollars om året i tillæg til de 78-91 millarder dollars, der i øjeblikket er øremærket biodiversitet. På trods af stærke opfordringer til verdens ledere om at øge bidrag, er det dog kun et par lande i Europa, der har forpligtet sig til at højne støtten.
”I øjeblikket bruger vi mindre end 100 milliarder dollars om året på naturen – det svarer til, hvad vi årligt bruger på mad til vores kæledyr,” sagde Achim Steiner og fortsatte at de 700 milliarder dollars, som vi burde bruge på naturen, er ”mindre end 1% af det globale BNP og en forsvindende lille del af de 5,2 billioner dollars, som vi bruger på at subsidiere fossile brændstoffer hvert år.”
Vendepunkter
På grund af coronavirus er FN’s globale biodiversitetskonference, der skulle have fundet sted i Kunming i Kina i oktober dette år, blevet udskudt til maj 2021. På konferencen skal stats- og regeringsledere afgøre, om de vil justere 2030-målsætningerne om at redde biodiversiteten på Jorden. For 10 år siden forpligtede medlemsstaterne sig til at ændre den skadelige adfærd og sikre artsrigdommen. Disse målsætninger er ikke imødekommet. Hvis verdens ledere igen fejler i at træffe de nødvendige beslutninger og handle i overensstemmelse hermed, vil de blive dømt hårdt af fremtidige generationer, der lige nu står til arve en verden, der er ødelagt af menneskelig rovdrift på naturen.
Vi kan stadig nå at redde det skrøbelige spind af arter, men tiden er ved at løbe fra os.
