Oversvømmelser rammer syriske børn i jordansk flygtningelejr

0
472
Syria flooding

Syria flooding

11. januar 2013. Voldsomme vejrforhold i det nordlige Jordan – herunder kraftig regn, sne og minusgrader – har i stor grad forværret børns forhold, heriblandt omkring 55.000 syriske flygtninge, som bor i en flygtningelejr dér, ifølge FN’s Børnefond (UNICEF).

Der har været oversvømmelser mange steder, druknede telte og overbelastede afløbssystemer i Za’atari-lejren, med dybt mudder, som gør det svære at dræne jorden og skabe adgang for lastbiler, der kan fjerne vandet, fastslår UNICEF i en pressemeddelelse.

Områder som huser såkaldte børnevenlige områder – hvor børn kan lege, lære og modtage psykologisk støtte – er oversvømmet, og et telt, som blev brugt til at give husly til uledsagede mindreårige er kollapset.

”De næste 72 timer bliver en kritisk test af vores egenskaber til at imødekomme børnene og deres familiers basale behov i Za’atari-lejren”, siger UNICEF’s repræsentant i Jordan, Dominique Hyde. ”I samarbejde med Jordans regering og vores andre partnere gør vi alt der står i vores magt for at sikre, ydelserne opretholdes og børnene holdes varme og tørre”.

Den forværrede situation ved denne lejr kommer midt i en fortsat tilstrømning af flygtninge over grænsen, der flygter fra volden i Syrien, hvor mere end 60.000 mennesker, heraf flest civile, er blevet dræbt siden oprøret mod Præsident Bashar al-Assad begyndte i starten af 2011.

Hyde tilføjer, at manglen på finansiering er en stor hæmsko for nødhjælpsarbejdet. ”De ressourcer vi indsamlede i 2012 er brugt op, og ingen nu finansiering er indsamlet for dette år”, sagde han. ”Vi appellerer kraftigt til at det internationale samfund og donorer generelt, afsætter nye midler hurtigst muligt”.

UNICEF siger, at organisationen og dets partnere arbejder ”døgnet rundt” for at opretholde servicen i Za’atari-lejren, og især at sikre, at alle flygtninge har adgang til vand, toiletter og bade.

I forhold til finansiering af nødhjælpsaktiviteter, vil FN’s generalsekretær Ban Ki-moon stå i spidsen for en højniveaukonference senere på denne måned for at indsamle midler til at afhjælpe den forværrede situation som millioner af syrere er ramt af under den igangværende konflikt.

Konferencen, som afholdes den 30. januar i Kuwait, vil prøve at indsamle 1,5 milliarder dollars, som fremlagt i december af FN og dets partnere, som er blevet hæmmet i deres bestræbelser på at udfører nødhjælpsaktiviteter på grund af manglende midler.

En del af pengene – én milliard dollars – skal gå til at støtte syriske flygtninge i Jordan, Irak, Libanon, Tyrkiet og Egypten. Det bygger på, at det anslås, at op imod én million syriske flygtninge har brug for hjælp i den første halvdel af 2013.

Resten – 519 millioner dollars – skal bruges til at støtte de anslåede fire millioner mennesker i Syrien, som har desperat brug for humanitær hjælp, herunder formodede to millioner internt fordrevne mennesker.