De usynlige klimaflygtninge

0
71
climate refugees

climate refugees

2. december, 2013 – I fremtiden vil klimaforandringerne tvinge flere og flere mennesker til at forlade deres hjem. I øjeblikket er tilstedeværelsen af klimaflygtninge ikke anerkendt af de internationale flygtningeordninger. Det samme gælder nationale love i de fleste lande.

I sidste uge blev Ioane Teitiotas, en 37 år gammel mand fra den lille østat Kiribati, asylansøgning afvist i New Zealand. Teitiota sagde, at han forsøgte at flygte fra det stigende hav og global opvarmnings miljørisiko i hans hjemland.

New Zealands højesteret dømte, at hans ansøgning manglende de juridiske kriterier for asyl, som frygt for forfølgelse eller dødstrusler.

FN’s flygtningekonvention giver ikke længerevarende juridisk beskyttelse til flygtninge på grund af miljømæssige ændringer.

Der er ikke en universel definition på miljøimmigranter eller klimaflygtninge. Den internationale organisation for immigration definerer miljøimmigranter som ”personer eller grupper af personer som, af overbevisende årsager af pludselige eller gradvise ændringer i miljøet, der påvirker deres liv eller levevilkår negativt, bliver nødt til at forlade deres vante hjem, eller vælger at gøre det, enten midlertidigt eller permanent, og som flytter enten inden i deres land eller til udlandet.”

De nordiske lande er en slags undtagelse i behandlingen af klimaflygtninge. Finland og Sverige er de eneste to lande i verden, der inkludere miljøimmigranter som ”personer, der på en anden måde har brug for beskyttelse” i deres officielle immigrations- og asylpolitik. Danmark refererer ikke til miljøimmigranter i dets officielle asylpolitik, men det har taget en pragmatisk tilgang i brug. For eksempel fik 31 flygtninge, der flygtede fra tørke, fra Afghanistan opholdstilladelse i 2001.

På trods a lovene er antallet af klimaflygtninge i de nordiske lande indtil nu været marginalt. Finland har vedkendt miljømæssige faktorer, når der er blevet givet asyl til nogle afrikanske flygtninge, men har ikke givet asyl alene for miljømæssige grunde, sagde Esko Repo, asyldirektør for Den finske flygtningeservice i et interview med Helsingin Sanomat.

Miljømæssige faktorer har længe haft indflydelse på globale immigrationsstrømme, da mennesker historisk set har forladt steder med hårde og forværrede forhold.

Men omfanget af immigrationsstrømme, både internt og over grænser, forventes at stige som et resultat af klimaforandringerne. Det stigende antal immigranter kan have indflydelse på liv og levebrød uden fortilfælde.

Fremtidsprognoser svinger fra 25 millioner til 1 milliard miljøimmigranter i 2050. Det mest gennemgående estimat er 200 millioner. Dette tal er det samme som det nuværende skøn af internationale immigranter over hele verden.