Volden fortsætter i Den Centralafrikanske Republik

0
413
Foto: Flickr 2.0 Generic (CC BY-ND 2.0)

Foto: Flickr 2.0 Generic (CC BY-ND 2.0)

14. marts 2014 – I Den Centralafrikanske republik (CAR) stiger den religiøse forfølgelse og vold stadig. Konflikten går ind i sit andet år, og folk flygter fra landet i hobetal.

I løbet af blot to uger i februar er 20.000 flygtninge fra Den Centralafrikanske Republik kommet til Cameroun. En ud af fem indbyggere i fra republikken er fordrevet, enten indenfor landets grænser, eller til et af nabolandene. Der er meget få hjælpeorganisationer til at hjælpe flygtningene i landet, og mange af flygtningene har hverken fået telte eller mad.

Omkring 30.000 flygtninge og tilbagevendte antages at have flygtet til den østlige region, hvor de bor i grænsebyerne Garoua-Boulai, Kenzou og Yokadouma. Her lever de under uhumske forhold hvor de sover under træer, lastvogne og i telte, hvoraf nogle er skaffet af FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), andre er flikket sammen af flygtningene selv. Andre bor i folks hjem – nogle af dem hos slægtninge, andre hos fremmede.

Ifølge FN’s Flygtningehøjkommissariat er omkring 90 procent af flygtningene muslimer. Muslimerne flygter, fordi anti-balak grupperne i landet udsætter dem for voldelige overfald. Anti-balak grupperne er militser, der er imod det overvejende muslimske ex-Seleka, som er tidligere kæmpere for Seleka-alliancen, som tog magten i landet tilbage i marts sidste år.

I grænsebyen Garou-Boulai, fortæller mænd og kvinder lignende historier om familiemedlemmer der er blevet slået ihjel af anti-balak militser. John Irwin, der er leder af Læger Uden Grænser i Cameroun, siger: ”Deres liv er fuldstændig forandrede eller ødelagte af det der sker i CAR, og de er traumatiserede.”

FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) er begyndt at give mad til 27.000 flygtninge som lever i lejre, der er blevet sat op i Mborguéne og Lolo. Organisationen støtter også statslige sundhedsklinikker der behandler underernærede børn. Verdensfødevareprogrammets talsperson Fabienne Pompey anerkender at der er brug for mere hjælp, især for de flygtninge der ikke bor i lejre. Organisationen vil udvide sit arbejde med at skaffe mad til de 70.000 flygtninge mellem juni og december 2014.

Kilde: IRIN News og UNHCR.

Her kan du læse UNRIC’s biblioteks baggrundsmateriale om Den Centralafrikanske Republik: http://www.unric.org/en/unric-library/28899