2. oktober 2006
I år 2050 vil omkring seks milliarder mennesker, svarende til to-tredjedele af alle mennesker, bo i byer. Aldrig før har verden været vidne til en så hurtig urbanisering. Ej heller har den nogen sinde før været vidne til en så hastig stigning i det samlede antal migranter. Disse to fænomener – migration og urban vækst – hænger tæt sammen, hovedsageligt fordi størstedelen af de mennesker, der migrerer, vandrer mod byernes lys.
Mens vi reflekterer over temaet for dette års Verdensdag for bolig- og bebyggelsesmiljøer – ”Byer, magneter for håb” – må vi ikke glemme, at byerne også kan være fortvivlede steder. Aldrig før har verden været vidne til en så hastig vækst i urbane slumkvarterer. Idag bor der en milliard mennesker, svarende til hver tredje bybo, i slum. Hvis lokale og nationale myndigheder ikke er i stand til at håndtere urban vækst og migration på en bæredygtig måde, vil dette tal blive fordoblet i løbet af de næste 30 år.
Stort set overalt er byerne målet, når mennesker flygter fra fattigdom, konflikter, overgreb mod menneskerettighederne, eller ganske enkelt ønsker at skabe sig et bedre liv. Selvom mange migranter rejser mod nord er syd-syd migrationen også en enorm udfordring. Storbyer som Dakar, Jakarta, Johannesburg og Rio de Janiero, for bare at nævne nogle få, har betydelige problemer med at skabe plads til nye migranter, når selv mange af de folk, der allerede bor i disse byer, må kæmpe for at klare sig.
Disse og andre udfordringer kom i fokus ved den tredje samling af World Urban Forum, som blev afholdt i Vancouver, Canada i juni 2006. Dette møde gjorde det klart at FN’s medlemslande, sammen med NGOer, den private sektor og borgere overalt i verden er nødt til at samle alle deres kræfter i kampen for en bæredygtig urbanisering og åbne byer. På Verdensdagen for bolig- og bebyggelsesmiljøer opfordrer jeg alle involverede til at arbejde sammen om at håndter en af de vigtigste udfordringer, som menneskeheden står overfor i det 21. år
