WFP forlænger sin nødhjælpsoperation i det østlige Ukraine

0
526
Ukrain Food assistance 2016

Ukrain Food assistance 2016

25.1.2016 – Da fødevaresikkerheden forventes at forværres i de kolde vintermåneder fra januar til april, har WFP til hensigt at give familier fødevarebistand i denne kritiske periode. De mest udsatte, såsom internt fordrevne, hjemvendte og konfliktramte borgere samt kvindelige familieforsørgere, får første prioritet.

FN’s Fødevareprogram (WFP) forlænger sin nødhjælpsoperation i det østlige Ukraine indtil slutningen af juni 2016, for at give fødevarebistand til mere end 260.000 konfliktramte mennesker i regionen.

WFP vil give mad til mennesker, som er særligt sårbare, såsom ældre, handikappede og dem som ikke er i stand til at forlade konfliktramte områder i Donetsk og Luhansk, for det meste i områder, som ikke er kontrolleret af regeringen og ”tværs igennem kontaktlinien.”

WFP vil også forsat yde hjælp med kontanter eller værdikuponer til de internt fordrevne i de relativt sikre værtssamfund i de regeringskontrollerede områder, hvor fødevareforsyningen er tilstrækkelig, og markeder er velfungerende. WFP vil yde bistand til mennesker, som står i en vanskelig økonomisk situation, og som bor på hospitaler og sociale intuitioner, hvoraf de fleste er internt fordrevene.

”Den igangværende konflikt har påvirket tusindevis af mennesker, der har desperat brug for hjælp,” siger Giancarlo Stopponi, WFP’s chef i Ukraine. ”De er enten fanget af konflikten eller flygtet fra deres hjem i håb om at kunne vende tilbage efter få måneder, men lever under vanskelige forhold, især om vinteren når temperaturen er ekstrem lav.”

”WFP overvinder enorme operationelle udfordringer for at levere fødevarebistand til de mest udsatte mennesker, særligt under de barske vejrforhold,” tilføjer Stopponi.

Det anslås at mere end 1.5 millioner mennesker er blevet fordrevet i Ukraine siden begyndelsen af krisen i 2014. WFP har hurtigst muligt brug for DKK 240 millioner for at være i stand til at yde bistand indtil slutningen af juni 2016.