Yderligere forværring af situationen i den Centralafrikanske Republik

0
443
Situation in CAR

Situation in CAR

28. januar, 2014 – Den Centralafrikanske republik oplevede lidt håb, da den nye præsident for overgangsregeringen blev taget i ed den 23. januar. Landets krise er blevet kaldt for en krise af ”episke propotioner”, og Catherine Samba-Panzas kælenavn ’Mother Courage’ (’Mor Mod’) kan meget vel vise sig at være til god brug. Landets første kvindelige præsident har selv kaldt hendes ”følsomhed som a kvinde” for et vigtigt aktiv, som kan bringe forsoning. Samba-Panza vil dog kun være præsident i et år, da valgene skal afholdes i februar 2015. 

Lige nu befinder landet sig ved et kritisk stadium, advarede FN’s Højkommissær for menneskerettigheder, Navi Pillay i mandags.

Blandet med håbet, betyder nye kampe og flugten af ex-Séléka og muslimske civile mod landets nordlige del, at situationen igen forværres. ”Jeg byder udnævnelsen af Cathrine Samba-Panza som statsoverhoved for overgangen, og hendes vedvarende opfordringer til at slutte al vold, velkommen. Men sikkerheds- og menneskerettighedssituationen er blevet yderligere værre i løbet af de sidste par dage. Muslimske civile er nu ekstremt sårbare. Mange skubbes ud af landet, sammen med ex-Séléka, og flygter nu, mest mod Chads grænse,” sagde Pillay.

Den sårbare befolkning rammes hårdt, og humanitære arbejdere kæmper med at skaffe den meget tiltrængte hjælp. FN’s Verdensfødevareprogram (WFP) er ved at løbe tør for mad til at dele ud til det voksende antal af fordrevne, da usikkerhed blokerer for forsyningsvejene. Og UNICEF rapporterer om, at konflikten har negativ indvirkning på børnenes ernæringsstatus og, at volden mod børn er nået et hidtil uset niveau.

”Vi kan simpelthen ikke lade det sociale stof i dette land blive revet fra hinanden. Det er et spørgsmål om yderste nødstilfælde og jeg opfordrer det internationale samfund til at styrke de fredsbevarende indsatser. Der er brug for hurtigt at genopbygge sikkerhed, ikke bare i Bangui, men også i andre dele af landet. Mange liv er på spil,” sagde Pillay.