A-Ø webstedsindeks

5 ting du bør vide om FN’s Generalforsamling i år

Forenede Nationer (FN) fejrer i år 75-årsjubilæum, men året har været domineret af coronapandemien, der sætter vilkårerne for verdensorganisationens arbejde.

Hvad betyder coronapandemien for FN’s 75. Generalforsamling?

FN’s 75. Generalforsamling begynder den 15. september og vil for første gang i organisationens historie have et meget anderledes format end normalt. Korridorerne i FN-hovedkvarteret i New York, der plejer at vrimle med mennesker, vil være næsten tomme, og de fleste globale ledere vil tale fra deres respektive hjem. Det enorme politiske og diplomatiske apparat, der hvert år bringer yderligere liv til New York, vil blive erstattet af en usædvanlig ro. Men FN’s Verdensmål vil fortsat være det centrale omdrejningspunkt for Generalforsamlingen

Mærkbare forandringer i den 75. Generalforsamling vil være:

  1. Statsoverhovedernes og regeringsledernes taler

Generaldebatten er uden tvivl Generalforsamlingens højdepunkt. I år begynder generaldebatten den 22. september, en uge efter den officielle åbning. Det er en unik begivenhed, hvor statsoverhoveder og regeringsledere fra samtlige medlemslande får mulighed for at tale til den globale offentlighed om et selvvalgt emne.

I lyset af coronapandemien vil statsoverhovederne og regeringslederne ikke rejse til New York for at tale. De er i stedet blevet opfordret til at sende videobeskeder, som vil blive vist i forbindelse med generaldebatten. Det er alene landenes diplomatiske FN-repræsentanter i New York, som vil være til stede ved mødet, og de vil give en introduktion til deres statsoverhoveds eller regeringsleders tale. Medlemslandenes ledere er ikke nægtet fysisk adgang til generaldebatten, og enhver har ret til at møde i person for at give sin tale.

Brasiliens leder vil vanen tro være den første taler, efterfulgt af Generalforsamlingens værtsnation, USA. Dernæst vil de lande, der er repræsenteret ved deres statsoverhoveder tale, hvorefter lande repræsenteret ved deres regeringsledere og udenrigsministre vil få ordet og endeligt vil de lande, der er repræsenteret af deres FN-ambassadører få muligheden for at give deres besked.

Danmark vil være repræsenteret ved statsminister Mette Frederiksen, som er den femte taler i en session, der begynder klokken fredag den 25. september klokken 9:00 dansk tid. Hvert land har 15-20 minutter til at give deres besked til den globale offentlighed.

  1. Fejringen af FN’s 75-årsjubilæum

FN blev dannet i år 1945 og fejrer i år sit 75-årsjubilæum med, hvad generalsekretær António Guterres kalder en udvidet dialog mellem folk fra alle verdens’ hjørner, og han lover, at det bliver “den største og mest omfattende samtale om at skabe en fælles fremtid.” Du kan læse mere om ungdommens rolle i at skabe denne fremtid her.

Den 21. september vil FN’s hovedkvarter beværte en online begivenhed, der har til formål at ”genskabe opbakningen til multilateralisme og globalt samarbejde”, der i disse coronatider under pres. Generalsekretæren forventes også at møde op i person og holde en tale ved den særlige begivenhed, der skal markere 75-årsdagen for plenarmøderne.

 

  1. FN’s 17 Verdensmål som udgangspunkt for global forandring

FN’s 17 Verdensmål (SDGs) har til formål at bekæmpe fattigdom, sikre fred og beskytte planeten, og de fungerer fortsat som FN’s fremmeste prioritet i år 2020. Ifølge vicegeneralsekretær, Amina Mohammed, har coronapandemien kun gjort det desto mere vigtigt, at vi når målene inden 2030.

I løbet af den 75. generalforsamling vil Verdensmålene være i fokus. Filmdirektør, Richard Curtis, der siden 2015 har arbejdet tæt sammen med FN for at fremme Verdensmålene, vil præsentere sin 30-minutter lange film om de 17 mål. Læs mere her.

De seneste år har ”The SDG Action Zone” fungeret som generalforsamlingens samlingspunkt for de mange aktiviteter rettet mod at realisere de ambitiøse mål – og i år vil ikke være nogen undtagelse, men mødestedet vil være online. Inspirerende globale ledere vil tale, og i samarbejde med Al Jazeeras engelsksprogede nyhedsmagasin, ”The Stream”, vil FN facilitere en række diskussioner og samtaler om Verdensmålene.

  1. Den global og hidtil usete tilbagegang i biodiversitet

Artsrigdommen på vores planet er i tilbagegang – og i en hidtil uset hastighed. Flere en 1 million arter er i risiko for at blive udryddet, 2 milliarder hektar land undergår i øjeblikket betydelige forringelser. Samtidig er 66% af havene, halvdelen af Jordens koralrev og 85% af alle sumpe blevet negativt påvirket af menneskelig aktivitet.

Det internationale topmøde i den kinesiske by, Kunming, hvor globale ledere skulle diskutere, hvordan vi i fællesskab bremser den hastige forringelse af biodiversiteten, naturen og dens ødelæggende betydning for mennesker overalt i verden, er blevet udskudt til maj 2021. Dog vil FN’s generalforsamling give plads til virtuelt møde om den kritiske udvikling. Det vil finde sted den 30. september, og indtil da er det muligt at orientere sig i ”2020 Biodiversity Outlook”-rapporten.

  1. Ligestilling mellem kønnene: 25 år efter Beijing

De seneste års fremgang med ligestilling mellem kønnene er blevet negativt påvirket af coronaudbruddet. Pandemien har øget den globale fattigdom og ifølge FN-generalsekretær er det ”kvinder og piger, der er hårdest ramt af de sociale og økonomiske uligheder”, som pandemien har medført. Læs også her.

Den 1. oktober vil den historiske Beijingerklæring og -handlingsplatform, der blev vedtaget for 25 år siden, danne rammerne for en diskussion om kønsligestilling og arbejdet med at styrke kvinders og pigers rettigheder.

I den ånd fejrer FN den 18. september også sin første ”International Equal Pay Day”, der sætter fokus på, hvordan vi opnår ligeløn for mænd og kvinder. Læs mere her.

Du kan læse mere om Generalforsamlingen her.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19