A-Ø webstedsindeks

Kan de nordiske lande lukke løngabet mellem mænd og kvinder?

Der vil gå mere end 250 år før kvinder på globalt plan opnår ligeløn, hvis arbejdet med at lukke løngabet fortsætter i samme hastighed som den nuværende. I dag, 25 år efter, at verdenssamfundet i forbindelse med den 4. Verdenskvindekonference i Beijing forpligtede sig til at sikre ”lige løn for arbejde af samme værdi”, har intet land formået at sikre ligeløn for kvinder og mænd. Også i de nordiske lande er udviklingen træg.

FN fejrer sin første Internationale Ligelønsdag den 18. september. Dagen har til formål at bygge momentum om det vigtige arbejde med at lukke løngabet.

Lige lønningsdag…i år 2277

I forbindelse med den 4. Verdenskvindekonference, der fandt sted den 4. til 15. september 1995, og som blev afsluttet med den historiske Beijing-erklæring, forpligtede verdens’ regeringer sig til at ”gennemføre lovgivning, der skal sikre kvinder og mænds ret til lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi”. Ifølge Verdens Økonomiske Forums rapport, Global Gender Gap, der blev offentliggjort den 17. december 2019, er det ikke før år 2277, at kvinder i gennemsnit kan forvente at modtage ”lige løn for arbejde af samme værdi”. Det er mere end 250 år eller det samme som perioden mellem i dag og år 1753 – et godt stykke tid før Den Amerikanske og Den Franske Revolution.

1995_beijing_fourthworldconference_un_women
UN Photo/Milton Grant

På globalt plan tjener en kvinde i dag 77 cent, hver gang en mand tjener 1 dollar, i den Europæiske Union får en kvinde i gennemsnit 84 cent, hver gang en mand bliver betalt 1 euro og udviklingen i arbejdet med at lukket løngabet er langsom. Samtidig indikerer undersøgelser, at de seneste års fremgang enten vil stagnere eller bevæge sig baglæns som følge af coronapandemien og dens samfundsøkonomiske konsekvenser.

Men hvad med Norden, nogle af verdens mest lige lande?

Ifølge Global Gender Gap-rapporten er Island, efterfulgt af Norge, Finland og Sverige, verdens mest lige land, når det kommet til ligestilling mellem kønnene. Danmark, der rangerer nummer 14, har ikke formået at følge trop. Det er 11. år i træk, at Island er kåret som verdens mest lige land, alligevel har islændingene – som samtlige nordiske lande – haft svært ved at lukke løngabet mellem kvinder og mænd. I år 2016, blev en islandsk kvinde i gennemsnit betalt 18% mindre end en islandsk mand. Til sammenligning var løngabet på tværs af Europa på 16.2%.

Sammen for ligeløn mellem kvinder og mænd

Den første Internationale Ligelønsdag sætter den 18. september fokus på det fortsatte arbejde med at sikre, at ingen kvinde bliver økonomisk straffet alene for at være kvinde.

 

Ifølge FN’s generalsekretær, António Guterres, er den Internationale Ligelønsdag anledning til overveje de strukturer, der forhindrer ligeløn:

”Vi bliver nødt til at spørge os selv, hvorfor kvinder bliver betalt mindre for deres arbejde; hvorfor fagområder, der domineres af kvinder, har lavere lønninger – herunder jobs i omsorgssektoren; hvorfor så mange kvinder arbejder deltid; hvorfor kvinder oplever, at deres løn falder efter de har født, mens mænd ofte oplever lønstigninger, efter de er blevet fædre; og hvorfor det fortsat er mænd, der primært bestrider lederstillingerne, ” sagde generalsekretæren i sin besked på dagen og tilføjede: ”ligeløn er afgørende, ikke bare for kvinder, men også for at skabe en verden med værdighed og retfærdighed for alle.”

Ligeløn er centralt i FN’s forpligtelse til at fremme menneskerettigheder og bekæmpe alle former for diskrimination, herunder diskrimination af kvinder og piger. Ligeløn er afgørende for at nå FN’s Verdensmål, særligt Mål 5 om ligestilling mellem kønnene og styrke kvinder og pigers rettigheder og muligheder samt Mål 8.5 om lige løn for arbejde af samme værdi.

I forbindelse med fejringen af Den Internationale Ligelønsdag, vil Den Internationale Ligelønskoalition afholde en global, online begivenhed, der skal mobilisere arbejdsmarkedsaktører, beslutningstagere og civilsamfund omkring det nødvendige arbejde med at sikre lige løn for arbejde af samme værdi, og i overensstemmelse med Beijing-erklæringens visioner. Deltagelse er gratis og åben for alle. Læs mere her.

Den nordiske vej til Beijing+25 og videre

Ifølge en rapport fra Nordisk Ministerråd, der opsummerer landenes Beijing+25 indberetninger, har de nordiske lande haft succes med at gøre løngabet mellem kvinder og mænd smallere og højne antallet af kvinder i arbejdsstyrken. Det skyldes blandt andet investeringer i kønsligestilling på arbejdsmarkedet, implementering af betalt børnepasning og sikring af generøse barselsorlovsordninger.

forskellige-mål-ligeløn

Derudover er Island i gang med at implementere en lov om ligelønscertificering, hvor det er arbejdspladsen, der skal bevise, at den lever op til ligelønskravene og ikke den ansatte, der skal påvise diskrimination. Og Sverige har udarbejdet en handlingsplan, der har et livslangt perspektiv på indkomstlighed mellem kønnene, mens Norge har iværksat et pointsystem i uddannelsessektoren, hvor kvinder får point, når de vælge en mandsdomineret uddannelsesretning og vice-versa. Det skal modvirke effekterne af den kønnede fagopdeling, som landene fortsat er udfordret af. Samtlige lande har nu også implementeret øremærket barsel til mænd, der skal sikre at mænd tager en større del af barselsorloven og modvirker de økonomiske konsekvenser, som den såkaldte ”moderskabsstraf” har for kvinder og deres karrierer.

Alligevel holder løngabet stædigt ved og fremgang er træg.

Det er ikke let at lukke løngabet. Ifølge ILO, Den Internationale Arbejdsorganisation, bidrager de betydelige forskelle i diverse mål for løngabet ikke til at gøre arbejdet lettere. De forhindrer i højere grad forandring snarere end, at de er en drivende kraft. Hvis vi skal sammenligne de nordiske lande, er det for eksempel afgørende, hvilket mål vi vælger. Det kompliceres yderligere af at, størstedelen af løngabet er ‘uforklaret’ blandt verdens’ højindkomstlande. Det betyder, at forskellen ikke kan forklares med reference til faktorer så som forskelle i uddannelsesniveau mellem mænd og kvinder. Løngabet har i stedet sit ophav i dybtliggende systemiske uligheder, som for eksempel diskriminerende ansættelses- og forfremmelseskulturer, der forhindrer kvinder i at opnå lederroller og højtlønnede positioner på arbejdspladsen.

De er ikke ligetil at ændre disse systemiske uretfærdigheder, men det kan lade gøre – og det kan gøres hurtigere end i øjeblikket. På Den Internationale Ligelønsdag er beslutningstagere, arbejdsmarkedets aktører og civilsamfund inviteret til at hjælpe med at bygge momentum omkring arbejdet med at lukke løngabet mellem kvinder og mænd.

Tag del i kampagnen på de sociale medier og del kommunikationsmaterialet, der er tilgængeligt her.

#EqualPayDay

Se også:  https://unric.org/da/covid-ekstreme-fattigdom-kvinder/

Tilmeld dig den globale begivenhed til markering af den første Internationale Ligelønsdag her: https://www.eventbrite.com/e/international-equal-pay-day-2020-tickets-114391640476?internal_ref=login

 

Seneste nyt

75 måder, hvorpå FN gør en forskel

75 måder, hvorpå FN gør en forskel Den 24. oktober kunne FN officielt fejre sin...

Vi står over for en tidsalder med menneskeskabte pandemier

Risikoen for at vi den nære fremtid vil opleve nye pandemier vokser med hastige...

75 måder, hvorpå FN gør en forskel: Fremmer ansvarlig...

I anledning af FN’s 75-års jubilæum i 2020 offentliggør vi en til to artikler...

Gutteres til Nordisk Råd: Vi har brug for jeres...

FN-generalsekretær, António Guterres, understregede vigtigheden af, at de nordiske lande tager lederskab for den...

Vaccineskepsis kan vise sig ligeså dødelig som virussen selv

Mere end en tredjedel (36%) af alle svenskere sagde, at de enten med sikkerhed...

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19