Ban opfordrer til fred i 2014

0
490
end of year

end of year

17. december, 2013 – 2013 kan desværre kvalificeres som et år for forværring ”udover al fantasi” af den igangværende syriske konflikt og den ”overhængende fare for masseovergreb”, der dukker frem i den Centralafrikanske Republik, såvel som adskillige andre alvorlige kriser, der stadig er uløste, over hele verden.

I sin konference for slutningen af året opfordrede FN’s Generalsekretær Ban Ki-moon verdens ledere til at følge den afdøde sydafrikanske præsidents, Nelson Mandela, eksempel for at gøre 2014 til et år med beskyttelse af mennesker.

”Jeg kan ikke komme i tanke om andet, jeg hellere ville se i 2014, end at verdens ledere imiterer hans eksempel i at opretholde deres moral og politiske ansvar,” sagde Ban Ki-moon ved konferencen i FN’s Hovedkvarter i New York.

Generalsekretæren helligede første del af sin åbningstale til Syrien, hvor over 100,000 mennesker er blevet dræbt og otte millioner er blevet drevet væk fra deres hjem, to millioner af dem har søgt tilflugt i nabolandene, siden konflikten startede i marts 2011.

Syriens befolkning har ikke råd til et år, en måned, selv ikke en dag mere af brutalitet og ødelæggelse,” sagde han. ”Vi burde alle være dybt bekymrede for fundene, at kemiske våben er blevet brugt, ikke kun i august-angrebet i Ghouta-området i Damaskus, men også ved flere andre lejligheder, inklusiv mod civile, sagde FN-chefen og tilføjede: ”2013 var året, hvor den syriske konflikt blev værre udover al fantasi.”

Idet han vendte sig mod den Centralafrikanske Republiks nedgang ”i kaos” i 2013 sagde Ban Ki-moon: ”Jeg er alvorligt bekymret for den overhængende fare for masseovergreb. Jeg beder alle landets midlertidige myndigheder om at beskytte menneskerne. Jeg appellerer til religiøse og samfundsledere om at forhindre polarisering.”

Den Centralafrikanske Republik er blevet kastet ind i uro siden Séléka-rebeller startede angreb for et år siden og tvang præsident François Bozizé til at flygte i marts. Siden er en midlertidig regering blevet betroet med at genskabe freden, men den midlertidige regering fungerer ikke, understregede Ban Ki-moon.

Tusindvis af mennesker er blevet dræbt og over 600,000 er blevet fordrevet fra deres hjem i en konflikt, der i stigende grad er blevet betegnet som sammenstød mellem kristne og muslimer. 

Heldigvis var 2013 ikke bare et år med katastrofer. På den positive side af balancen for 2013 anførte Generalsekretæren den ”skelsættende” FN-aftale om ødelæggelsen af Syriens kemiske våbenprogram, Generalforsamlingens vedtagelse af våbenhandelstraktaten, medlemslandenes aftale om en køreplan for at skabe post-2015 udviklingsdagsordenen og den foreløbige aftale mellem Iran, Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer og Tyskland om Irans atomprogram.

Han bemærkede også, at bevarelsen af fred og mægling skabte stabilitet i Sahel-regionen og Vestafrika, og den parallelle politiske aftale, der blev underskrevet i sidste uge, mellem den congolesiske regering og M23-rebellerne også var blandt 2013’s succeser.

”Jeg vil gerne have, at det diplomatiske momentom bringes videre ind i det nye år,” erklærede Ban Ki-moon. ”Vi må gøre 2014 til året for beskyttelse af mennesker – deres sikkerhed, deres fundamentale rettigheder, deres basale trivsel.”