Remitter – en dyr livline til det globale syd

0
440
Foto: Flickr Institute for Money Technology and Financial Inclusion 2.0 Generic CC BY-SA 2.0

Foto: Flickr Institute for Money Technology and Financial Inclusion 2.0 Generic CC BY-SA 2.0

4. juli 2014 – Hver dag stiller millioner af migranter over hele verden sig i kø hos pengeoverførselsinstitutter, for at sende penge hjem. En stor del af pengene finder vej til rurale områder i det globale syd. Der kan selv en lille sum sende et barn i skole, sætte mad på bordet eller bygge et hus.

Remitter, altså penge der sendes hjem til migranters familier, spiller en øget rolle for mange landes økonomi. En publikation fra Verdensbanken viser, at internationale remitter til det globale syd er estimeret til 2.2 billioner danske kroner i 2013. Tal fra OECD viser, at dette er tre gange mere end den officielle bistand samme år, som lå på 739 milliarder danske kroner. Det er ifølge rapporten sandsynligt, at de globale remitter øges i 2014-2016, til 2,8 billioner danske kroner.

Ifølge Pew Research Centre, var remitter fra de nordiske lande til udviklingslandene i 2012 omkring 32 milliarder og den samlede bistand fra de nordiske lande var til gengæld 86,7 milliarder. Danmark gav i 2012 15.6 milliarder kroner i udviklingsbistand, samme år antages det, at omkring 9 milliarder kroner blev sendt ud af landet fra herboende migranter.

Hvordan kan det så være, at remitter fra norden er så lave sammenlignet med udviklingsbistanden fra landene? Først og fremmest har de nordiske lande altid været kendt for at være generøse donorer af udviklingsbistand i forhold til deres BNP. Derudover er nordiske lande ikke nær så populære destinationer for migranter som for eksempel Italien, Frankrig eller Spanien, hvilket naturligt påvirker niveauet for remitter. Sidst men ikke mindst er de nogle af de nordiske lande værtslande for mange somaliere, som i stor stil anvender det uofficielle pengeoverførselssystem Hawala, som gør, at deres remitter ikke viser sig i de officielle statistikker.

Ofte spiller de penge der krydser grænser en vigtig rolle for sektorer som sundhed, uddannelse, fødevaresikkerhed og investeringer i landbrug i migranternes hjemlande. De giver en livline til skrøbelige og konfliktramte lande, og i nogle stater svarer remitter til mere end tre gange den officielle udviklingshjælp og kan have enorm betydning for velfærd og økonomisk udvikling, ifølge Verdensbankens rapport.

Men en alarmerende stor del af de nuværende remitter går til mellemmænd på grund af de høje afgifter der pålægges overførslerne. Ifølge en rapport om remitter fra det Oversøiske Udviklingsinstitut (ODI) står de to pengeoverførselsinstitutter Western Union og MoneyGram for to tredjedele af pengeoverførslerne til Afrika. I gennemsnit går 12 % af beløbet, der skulle sendes tilbage til slægtninge i den del af Afrika der ligger syd for Sahara, til afgifter. Det beløb ville være nok til at betale for de første års skolegang for 14 millioner børn i regionen, viser ODI-rapporten.

De høje gebyrer får migranter til konstant at lede efter alternative måder at sende penge hjem til deres hjemland. Overførsler af remitter ved hjælp af mobiltelefoner er ved at blive en billigere måde at overføre penge på: sidste år startede Orange en international pengeoverførselsservice, som gav folk mulighed for at sende penge til Mali, Senegal og Elfenbenskysten blot ved hjælp af mobiltelefonen. Hawala-metoden, hvor overførslen baseres på tillidsforhold, er også vokset i popularitet, især blandt lokalsamfund ved Afrikas Horn og i Mellemøsten.

De fleste remitter overføres udenfor det traditionelle banksystem, da banker sjældent findes i de fattige forstæder, de fleste familier har ingen bankkonto, som pengene kunne sendes til og nogle gange forhindrer analfabetisme dem i at åbne en. Udokumenterede migranter kan ikke åbne en konto i de lande de bor i og i mange lande hersker også mistillid til banker. Men først og fremmest er grunden hastigheden. En oversøisk bankoverførsel fra EU til Afrika tager i hvert fald 3 hverdage, penge overført med Western Union kan afhentes minutter efter overførslen.

Men uformelle kanaler medfører også farer for at miste pengene, risiko for hvidvaskning af penge og indirekte støtte til organiseret kriminalitet. Derfor må man udvikle de migrantvenlige og sikre kanaler til pengeoverførsler udtalte forskeren Keith Nurse til UNRIC.

“Remitter er for værdifulde til at ende i lommen på andre end de folk der skulle have dem” sagde Nurse.

Næsten en syvendedel af verdens befolkning er migranter, og der er et øget behov for at reducere omkostningerne for migranter og forbedre migranters rettigheder.

I øjeblikket er de højeste gebyrer pålagt dem der har mindst at give.

Bistand (2013)

Fra

Remitter (2012)

0,16 milliarder

ISLAND

0,66 milliarder

30,63 milliarder

NORGE

7,74 milliarder

32 milliarder

SVERIGE

17,56 milliarder

7,79 milliarder

FINLAND

2,52 milliarder

16,08 milliarder

DANMARK

9,28 milliarder

 

 

 

86,67 milliarder

DE NORDISKE LANDE

32,71 milliarder

390,80 milliarder*

 EU –LANDE**

202,97 milliarder

739,89 milliarder***

GLOBALT

2218 milliarder

*Det totale beløb remitter der sendes ud af landene, inklusiv inden for EU-lande og ud af EU-lande.
**Der var 27 EU medlemsstater i 2012 og 28 medlemsstater i 2013.
***Dette er remitter til udviklingslande, ikke til høj indkomst lande.

Statistikkilder: Pew Research Center, OECD, Eurostats.