Denne måneds nordiske person i FN er danske Kristine Alsly Hansen; associeret ekspert hos FN’s humanitære koordinationskontor (UNOCHA) i Genève. Hun er for nylig vendt tilbage efter en opgave i Myanmar.
Hvorfor blev du en del af FN? Hvorhenne har du tjent?
Jeg blev medlem af FN for første gang i 2008 som praktikant hos FN’s regionale informationskontor (UNRIC) på det nordiske hold, for en periode på seks måneder efter afslutningen af min bachelorgrad i Internationale Udviklingsstudier og Kommunikation på Roskilde Universitet i Danmark. Jeg var på udkig efter en mulighed inden for en international organisation – helst FN – hvor jeg kunne sætte noget af den viden, jeg havde erhvervet fra mine studier, i praksis og få nogle værdifulde erfaringer samt indsigt i organisationen. Desuden var arbejdet for FN – hvor jeg kunne bidrage til at fremme værdier, som jeg fuldt ud tror på – en professionel og personlig ambition.
Siden min tid hos UNRIC var jeg i to andre praktikophold hos henholdsvis FN’s udviklingsprogram (UNDP) i København og FN’s hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA) i Bruxelles, henholdsvis mens jeg færdiggjorde min kandidatuddannelse i ’Globale Studier og Politik’ og ’Internationale Relationer’ på Roskilde Universitet og i Sydney. Jeg sluttede mig til FN’s humanitære koordinationskontor (UNOCHA) i Genève i februar 2014 – en position jeg stadig holder i dag.
Jeg er for nylig vendt tilbage til Genève efter en 3-måneders detaljeret opgave for OCHA’s landskontor i Myanmar, hvor jeg arbejdede med humanitær finansiering på hovedkontoret i Yangon. Det var en fremragende og meget værdsat oplevelse at arbejde med OCHA i marken og få et nyt perspektiv på det arbejde, vi gør; vis-a-vis Myanmars regering, humanitære partnere og den berørte befolkning.
Hvad har været din største udfordring, og hvad har været din største bedrift?
Det er altid, tror jeg, en udfordring at begynde at arbejde i en ny organisation, især når det er en organisation af virkelig global karakter og med en kompleks struktur. Der er en overvældende mængde af information, indhold, procedurer og selvfølgelig akronymer, du har behov for at lære de første par måneder. Derefter bliver arbejdet nemmere at styre, og du kan langsomt begynde at forstå, hvordan det hele hænger sammen.
Men at arbejde hos FN betyder kontinuerlig læring, hårdt arbejde og til tider lange dage samt et konstant ønske om at forbedre, udføre og levere. Når du formår at gøre det og kender dit arbejde eller på anden måde har en positiv effekt, føler du en stærk følelse af realisering.
At møde nogle af børnene og se deres smil og varme på trods af deres meget vanskelige situationer under et overvågningsbesøg på Rakhine State i Myanmar var den mest givende oplevelse, jeg hidtil har haft med FN. Det er så vigtigt at mødes og bare snakke med dem, vi arbejder hver dag for at hjælpe, for derved at få en bedre forståelse af de udfordringer, den frygt, håbet og drømmene, de har, og hvordan vi bedre kan støtte dem.
Hvilket råd ville du give en ung person, der gerne vil følge i dine fodspor?
Jeg vil råde nogen med drømmen og den professionelle ambition om at arbejde for FN til at give den hele armen for at realisere det! Gør dit bedste for at erhverve de nødvendige færdigheder til jobbet, såsom uddannelse, sprog, nogle praktiske erfaringer med f.eks. en NGO, og om muligt en forståelse af den globale sammenhæng, som FN opererer i. Og så er det essentielt at have et oprigtigt ønske om at bidrage til at skabe en bedre og mere fredelig verden for alle. Det kan virke udfordrende at blive en del af FN-systemet, men fortsæt med at lede efter muligheder, brug dit netværk og hav tålmodighed. I mellemtiden vil jeg også råde folk til at overveje, hvilken type livsstil de forestiller sig og de muligheder, de vil være villige til at tage, og de kompromiser – og til tider ofre – de sandsynligvis må gøre sig, når de arbejder for FN. At arbejde for FN er en meget berigende oplevelse, men det kræver også en vis fleksibilitet, tilpasningsevne og vilje til at bevæge sig rundt i verden efter behov.
Nu da du er dansk; er der noget dansk eller nordisk, at du bringer med dig på jobbet?
Idet jeg er dansk, medbringer jeg en solid forståelse for den danske udviklingspolitik, og især den humanitære bistand, som jeg har anvendt i porteføljen, jeg arbejder med i Genève. Ellers vil jeg ikke sige, at det er særligt dansk, men måske snarere en nordisk arv, at jeg har en påskønnelse af og forståelse for betydningen af udviklingsbistand, idet jeg er fra et land, der historisk set har støttet og fremmet FN’s værdier. De nordiske lande har historisk set været stærke fortalere for betydelig udviklingsbistand, og har troet på dets betydning og vist solidaritet med mennesker i nød. Jeg håber, at disse værdier vil stå stærkt i fremtiden.
