A-Ø webstedsindeks

Ukraine: FN’s Generalforsamling opfordrer til øjeblikkelig russisk tilbagetrækning

FN’s Generalforsamling opfordrede i går til at afslutte krigen i Ukraine og krævede Ruslands øjeblikkelige tilbagetrækning fra landet i overensstemmelse med FN-pagten.

det 11. ekstraordinære hastemøde vedtog verdensorganet, kun få timer inden krigen gik ind i sit andet år, en ny resolution, der opfordrer til en afslutning på krigen. Resultatet var 141 medlemsstater for og syv imod – Hviderusland, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Eritrea, Mali, Nicaragua, Rusland, Syrien og Mali. Blandt de 32, der undlod at stemme, var Kina, Indien og Pakistan.

I henhold til resolutionen, der består af 11 punkter, gentog forsamlingen sit krav om, at Rusland “straks, fuldstændigt og betingelsesløst trækker alle sine militære styrker tilbage fra Ukraines territorium og opfordrer til et ophør af alle fjendtlige handlinger”.

UN-vote-Ukraine-russia-general-assembly
Syv lande støttede Rusland.
Foto: UN Photo/Loey Felipe

Retfærdighed for alle ofre

Resolutionen bekræftede på ny Forsamlingens engagement i Ukraines suverænitet, uafhængighed, enhed og territoriale integritet inden for landets internationalt anerkendte grænser såvel som maritime jurisdiktion.

Forsamlingen understregede også behovet for at sikre retsmæssig ansvarlighed for de alvorligste forbrydelser i henhold til folkeretten, der er begået i Ukraine, gennem uafhængige nationale eller internationale undersøgelser og retsforfølgninger for at sikre retfærdighed for alle ofre og forebyggelse af fremtidige forbrydelser.

Læs mere om FN’s humanitære bistand i Ukraine her.

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19