Væbnede konflikter har utvivlsomt en omfangsrig og skadelig indvirkning på menneskeliv. De fører ofte til alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne, såvel som skader på både soldater og civile, ødelæggelse af byer og levebrød. Ofte bliver miljøet et overset offer for krig. Vandreservoirer bliver forurenet, afgrøder bliver sat i brand, skove bliver ryddet, jord bliver forgiftet, og dyr bliver dræbt af militære årsager. I dag markeres FN’s Internationale Dag mod Miljøudnyttelse under Krig og Væbnede Konflikter.
Bevaring og forbedring af miljøet er faste elementer af i FN’s fredsbevarende og konfliktforebyggende missioner. Det har vist sig at være udfordrende at genoprette fred, når de naturressourcer, der opretholder levebrød og økosystemer, forstyrres eller ødelægges. Efter væbnede konflikter fungerer et lands naturressourcer som primære aktiver, der kan fremme økonomisk genopretning, beskæftigelse og levebrød.
Ifølge FN’s Miljøprogram (UNEP) har 40 procent af alle interne konflikter inden for de sidste 60 år været knyttet til udnyttelse af naturressourcer. Disse ressourcer omfatter værdifulde aktiver som træ, diamanter, guld og olie samt frugtbar jord og vand. Konflikter, der involverer naturressourcer, har vist sig at have dobbelt så stor risiko for tilbagefald.
UNEP-rapporten “Greening the Blue Helmets” konkluderer, at håndtering af risici og muligheder i forbindelse med naturressourcer ofte er afgørende for FN’s fredsbevarende bestræbelser og ikke kan ignoreres i bestræbelserne på at opretholde fred og sikkerhed.
Rapporten fremhæver også positive tiltag rettet mod at reducere miljøpåvirkningen af FN’s fredsbevarende operationer. Gennem kreative og transformative praksisser, teknologier og adfærd kan fredsbevarende missioner reducere energi- og vandforbrug, affaldsproduktion og opnå betydelige økonomiske besparelser.
Konflikten i Gaza forværret af klimaforandringer
Den israelsk-palæstinensiske Joint Water Commitee (JWC) blev etableret i september 1995 som en del af Oslo II-aftalen. Et MIT-studie fra 2019, “Restructuring the Israel-Palestine Joint Water Committee,” fandt, at den årlige gennemsnitlige nedbør i regionen forventes at falde med 10% til 30% inden 2100. Temperaturerne forventes samtidigt at stige med 3 til 5 grader Celsius.
Disse ændringer vil påvirke regionens landbrugsmuligheder og fødevareforsyning, hvilket fører til økonomisk ustabilitet og fødevaremangel.
En undersøgelse fra 2022 med titlen “Options and Strategies for Planning Water and Climate Security in the Occupied Palestinian Territories,” offentliggjort af akademikere fra Forenede Nationers Universitet (UNU), fandt, at de fleste af de palæstinensiske vandressourcer er under Israels kontrol. Det estimeres, at cirka 80% af deres primære vandkilder vil udtørre i løbet af få årtier.
Vedvarende konflikter og nylige nedgang i nedbør i regionen kan direkte og indirekte øge risikoen for tørke, forstyrre landbrugs- og husdyraktiviteter og medføre en stigning i antallet af insekter og skadelige parasitter. Adgang til vand er tæt forbundet med sanitet, hygiejne og sundhed. Vandmangel kan øge risikoen for sygdomsudbrud.
Vandmangel i regionen forværret af konflikt
Ødelæggelsen af Gaza har bragt miljømæssige og folkesundhedsmæssige katastrofer frem i lyset. I årevis er Gazas befolkning været påvirket af klimaforandringer. Nylige armerede angreb har forværret deres evne til at finde vand.
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er minimumskravet til vand pr. person 100 liter pr. dag. Imidlertid rapporterer UNU-undersøgelsen, at adgangen til vand er faldet til 45 liter i Gaza, 50 i Jerusalem og Vestbredden og 20 i nogle områder.
Som resultat heraf har 660.000 palæstinensere i Jerusalem og Vestbredden utilstrækkelig adgang til vand, mens 1 million i Gaza lider af vandmangel.
Krig udnytter naturressourcer og modvirker fred. FN’s Internationale Dag mod Miljøudnyttelse under Krig og Væbnede Konflikter fremhæver SDG 6 Rent Vand og Sanitet, og SDG 13 Miljøindsats i fredsbevarelse. Med flere bestemmelser om naturressourcer i dagens fredsaftaler er det tydeligt, at internationale partnerskaber og især fredsbevarende operationer skal udvikle nye redskaber til at støtte miljøet og genoprette freden.
