Stockholm er på mange måder et åbenlyst valg for en konference om vand. Bygget på små øer, er Sveriges smukke hovedstad omringet af vand alle steder. Jan Eliasson er også et åbenlyst valg som hovedtaler ved den Internationale Vanduge, den årlige konference om vand, som afholdes årligt i Stockholm, vandets by.
Jan Eliasson havde allerede trukket sig tilbage efter en fantastisk karriere som svensk diplomat, svensk udenrigsminister og FN-embedsmand, da han blev kaldt tilbage til FN og blev vicegeneralsekretær.
I sit otium havde Eliasson planlagt at hellige sig til vandrelaterede anliggender og havde accepteret at blive formand for NGO’en WaterAid Sweden.
Hvorfor? Eliasson har ikke brug for mange ord for at besvare det spørgsmål: ”Fordi vand er liv og sanitet er værdighed.”
Nyhedsbrevets redaktør var til stedet ved den International Vanduge, da Eliasson holdt hovedtalen og ligesom han gjorde som præsident for Generalforsamlingen, tog han er glas vand og mindede publikum om, at det at drikke et glas postevand var en luksus, som 768 millioner mennesker i verden bliver nægtet.
Under hans besøg kaldte Vicegeneralsekretæren det en skandale, at sanitetsmålet er blandt de 2015-mål, der sakker bagud.
“Mere end 2.5 millarder mennesker over hele verden har ikke fyldestgørende sanitet – mere end en tredjedel af menneskeheden,” fortalte Eliasson den International Vanduge. “Af disse er der én milliard mennesker, der praktiserer offentlig besørgelse. En ud af fire mennesker i de mindst udviklede lande, besørger i offentligheden.”
Konsekvenserne er dramatiske og kendsgerningerne taler for sig selv:
- Offentlig besørgelse er en af de primære grunde til diarré, som resultere i mere end 750,000 børn under fem års død hvert år.
- Hver dag dør omkring 3,000 børn under fem år, som resultat af diarré, de fleste før deres anden fødselsdag.
Eliasson pointere, at ved at slutte praktiseringen af offentlig besørgelse, kunne det for eksempel føre til en reduktion af diarré på 36 procent.
“Det ville også forøge sikkerheden for kvinder og piger”, siger han: “Rapporter fra mange lande viser, at mange voldtægter sker, når kvinder skal forlade deres hjem til isolerede steder for deres basale behov.”
Eliasson trækker på sin erfaring som både svensk og FN-diplomat. På et seminar i det tætpakkede auditorium på Uppsala Universitetet diskuterede Eliasson FN’s fremtid med Kofi Annan, den tidligere Generalsekretær i FN. Han talte om sin indsats med at løse krisen i Darfur, som delvis er næret af klimaforandringer og mangel på vand. ”Jeg så, hvordan brønde blev forgiftede for at tvinge landsbybeboere fra deres hjem i Darfur”.
Som altid burger Eliasson muligheden – selv med Viktoria, Sveriges kronprinsesse, blandt publikum i Uppsala, til at tale om vand, sanitet og ja toiletter. Men hvorfor er han draget til disse emner, ikke mindst sanitet, der som de dårlige resultater blandt 2015-målene viser, er et tabu, der tiltrækker sig mindst opmærksomhed af alle verdens problemer?
Måske kan nøglen til dette findes i hovedtalens ord, hvor han erkender, at mennesker nogle gang føler sig frustrere og hjælpeløse, når de konfronteres med verdens onder: “Vi siger “dette går udover min evne og kompetence.” Vi flytter vores opmærksomhed til et andet sted, væk fra de foruroligende realiteter. Med udfordringen med vand og sanitet er der en anderledes dynamik. Ja – det er et stort problem. Men ja – det er også praktisk, konkret og forståeligt for alle.”
Offentlig besørgelse var en central del i “Call to Action on Sanitation” (“Opfordring til Handling for Sanitet”), som Eliasson lancerede i marts i år på vegne af FN’s Generalsekretær.
“Call to Action on Sanitation” identificerer 2025 som vores mål for at ende offentlig besørgelse ved at give alle mennesker adgang til sanitet. Eliasson og hans partnere vandt en vigtig politisk sejr, da FN’s Generalforsamling i juli vedtog Sanitation for All-resolutionen, som erklærede, at den 19. november hvert år er International Toiletdag.
“Vi skal bryde tabuer”, sagde Eliasson: “Det var tilfældet med ordet ‘toiletter’ for få år siden, det er på tide at inkorporere ‘offentlig besørgelse’ i det politiske sprog og den diplomatiske diskurs.”
For diplomater, hvad enten de kan lide det eller ej, taler om toiletter og offentlig besørgelse, er der med sikkerhed blevet taget et stort skridt.
