The Elders

0
517
elders

elders

Finlands tidligere præsident og nobelprismodtager Martti Ahtisaari ledte bestemt ikke efter mere arbejde, da han blev bedt at tilslutte sig The Elders, en eksklusiv klub bestående af tidligere verdensledere, i 2009. I et interview med UNRIC (FN’s Regional Information Center) Nordiskes nyhedsbrev, forklarede han, at selvom han havde hænderne fulde med andre projekter, kunne han ikke sige nej til den tidligere præsident af Sydafrika, Nelson Mandela, den ene person, han beundrer uden forbehold.  

”Han har gjort gevaldigt indtryk på mig. Fra at en person er fængslet i 27 år til at rejse sig og bygge et nyt samfund ud af tilgivelse og uden bitterhed, det er en person, man ikke kan sige nej til.”

I diplomatiets verden finder de mest hårdtarbejdende og talentfulde ikke tid til pension. De arbejder stadig med, blandt andre vigtige emner, fred i Mellemøsten, ligestilling og bæredygtig udvikling. Tidligere generalsekretær for FN Kofi Annan efterfulgte hans med-nobelpristager ærkebiskop Desmond Tutu sidste maj som formand, med Gro Harlem Brundtlandt, tidligere statsminister i Norge, som hans suppleant. Blandt andre medlemmer er en anden nobelprismodtager, tidligere præsident i USA Jimmy Carter og endnu en: Burmesiske pro-demokrati-leder Aung San Suu Kyi var også en Honorary Elder indtil hendes valg til det burmesiske parlament i april 2012.  

The Elders blev lanceret i Johannesburg i juli 2007 af Nelson Mandela. Konceptet opstod af samtaler mellem entrepreneuren Richard Branson og musikeren og menneskerettighedsaktivist Peter Gabriel, som bragte deres idé til Mandela, der støttede det. Gruppen består af 13 passionerede globale ledere, inklusiv to æresmedlemmer, som nu arbejder sammen for fred og menneskerettigheder. Da de er uafhængige fra nationale interesser, kan de bringe deres erfaring til forhandlingsbordet – og agere, hvor andre har begrænsede muligheder.

I deres arbejder lytter The Elders til alle og har en individual stemme, hvilke betyder, at de taler om emner, som ingen andre ville tale om, og bryder dermed tabuer. Som Elders, kæmper gruppen for mere retfærdighed og lighed i verden og vil fortsætte med at gøre det.

The Elders mødes normalt to gange om året, en gang i Sydafrika og en gang et andet sted i verden. Bestyrelsen diskuterer forskellige fremtidsplaner og gennemgår aktive engagementer med sekretariatet.

Arhtisaari fortalte, at The Elders mødtes sidste gang i Irland i maj. På mødet besluttede de at holde et møde i alle hovedstader i lande, som er medlemmer i FN’s Sikkerhedsråd. The Elders har allerede besøgt Washington og London. Ahtisaari fortalte, at møderne er ekstremt brugbare, især da forhandlingerne mellem Israel og Palæstina er ved at vinde momentum. The Elders’ største bidrag til forhandlingerne, er deres fulde støtte til USA’s udenrigsminister Kerry. Ifølge Ahtisaari er forhandlingerne det mest seriøse forsøg på at løse situationen i Mellemøsten i det sidste årti.

For nyligt har medlemmer af The Elders rejst til Nordkorea for at diskutere situationen i landet og endnu et besøg er planlagt. Selvom der ikke blev taget konkrete beslutninger under det sidste besøg og landet er i svær periode, føler han, at de kan bidrage med at holde diskussionerne kørende og i live.  

The Elders vil fortsætte med deres omfattende engagement for at skabe en bedre verden. De har selvstændigheden til at agree, hvor andre ikke gør det, og de bringer håb til mennesker midt i konflikter. En Elder er også en forandringsagent – en, som kan lede ved eksempel, skabe positiv social forandring og inspirere andre til at gøre det samme.