FN’s udsending i Østtimor siger, at flygtede østtimoresere er ansvarlige for vold, opfordrer til ro

0
443

De Forenede Nationers udsending i Østtimor har udtalt, at den flygtede østtimoresiske major, Alfredo Reinado og hans tilhængere, der er anklaget for at være involveret i sidste års dødelige vold, som rystede den lille nation, bærer det endelige ansvar for weekendens militære operation, som blev sat i gang mod dem af Den Internationale Sikkerhedsstyrke (ISF), fordi de afviste regeringens betingelser for overgivelse.

Den østtimoresiske president, Xanana Gusmão, havde efterspurgt ISF’s operation mod major Reinado efter, at han plyndrede flere grænsepolitiposter i slutningen af sidste måned, hvor han stjal våben og andet udstyr, og fordi han klart havde vist, ”at han ikke respekterer staten eller dens institutioner”.

”UNMIT (FN’s integrerede mission i Østtimor) beklager at bestræbelserne på at sikre en fredelig juridisk vej ikke har været succesfulde og vil gerne understrege, at det er Reinado’s manglende hensyn til Østtimor’s love og befolkningens vel, der har ført til disse tiltag”, fortalte Atul Khare, Generalsekretærens specialrepræsentant, journalister i går, med henvisning til ISF operationen i Same, syd for Dili.

Hele artiklen