Ubegribelige lidelser i Yemen

0
455
Faisal 18 months old is treated for severe acute malnutrition at Sabeen hospital in Yemens capital Sanaa

Faisal 18 months old is treated for severe acute malnutrition at Sabeen hospital in Yemens capital Sanaa

20.8.2015 – Otte børn bliver gennemsnitligt dræbt eller lemlæstet hver eneste dag i Yemen som et direkte resultat af den konflikt, der har hærget landet siden april, står der i en ny rapport fra FN’s børnefond (UNICEF).

Indtil videre er næsten 400 børn blevet dræbt og over 600 såret. ”Denne konflikt er især en tragedie for yemenitiske børn,” siger repræsentant for UNICEF i Yemen, Julien Harneis. ”De bliver dræbt af bomber eller skud, og de, der overlever, står overfor sult og sygdom. Dette må og kan ikke fortsætte.”

Undergeneralsekretær for FN’s kontor for koordinering af humanitær nødhjælp (OCHA), Stephen O’Brien, beskrev under en briefing til FN’s sikkerhedsråd i går, at lidelserne i Yemen er nærmest ubegribelige.

New Image

Fire ud af fem yemenitter har behov for nødhjælp, og der er op imod 1,5 million interne flygtninge i landet. Men på trods af det enorme behov for støtte er nødhjælpsarbejdet i Yemen en af de mest underfinansierede nødhjælpsoperationer i verden. Netop nu har man blot modtaget 18 procent – ca. 1,9 milliarder kroner – ud af de ca. 10,6 milliarder kroner, som OCHA’s Yemen Humanitarian Response Plan har bedt om. Samtidig har FN-organer i Yemen stadig ikke modtaget de 1,8 milliarder kroner, som nabolandet Saudi-Arabien i april forpligtede sig til at bidrage med.

Stephen O’Brien gjorde det klart, at verdenssamfundet må sætte handling bag ordene og straks gøre noget for at stoppe den vold, der netop nu ødelægger livet for millioner af mennesker over hele landet.

FN’s verdensfødevareprogram (WFP) har gentagne gange gjort opmærksom på, at de ikke kan komme frem til de mennesker, der har et kæmpe behov for mad, og at manglen på støtte øger risikoen for, at en hungersnød rammer millioner af yemenitter. ”Lige nu gør kombinationen af manglen på mad, rent vand og en stærkt begrænset tilgang til benzin og andre brændstoffer, at Yemens mest udsatte er meget tæt på en katastrofe,” forklarede Ertharin Cousin, Generalsekretær for WFP.

den internationale dag for humanitært arbejde i går annoncerede den norske regering, at den ville bidrage med over 15 millioner kroner til at støtte nødhjælpsarbejdet i Yemen. Den norske udenrigsminister Børge Brende udtalte i den forbindelse, at situationen i Yemen hurtigt kan eskalere til en stor flygtningekrise, medmindre verdenssamfundet sørger for at imødekomme behovet for nødhjælp.

“Vi må få de to partier til at stoppe krigshandlingerne og komme tilbage til forhandlingsbordet, før det er for sent,” sagde O’Brien til mødet med FN’s sikkerhedsråd. ”Ellers er der intet tilbage at kæmpe for.”