Nye data fra UN Women afslører, at halvdelen af de adspurgte afghanske kvinder kun forlader hjemmet én eller to gange om måneden på grund af de alvorlige restriktioner på deres bevægelsesfrihed og adgang til offentlige rum.
Et halvt årti efter Talibans magtovertagelse i august 2021 har Afghanistan systematisk afviklet rettighederne for halvdelen af befolkningen – noget, som gør landet til et globalt særtilfælde uden sammenligning i den moderne verden.
I løbet af de seneste fem år har de facto-myndighederne udstedt mere end 100 dekreter rettet mod kvinder og piger, hvilket har institutionaliseret diskrimination og frataget dem deres grundlæggende rettigheder, hvilket har enorme konsekvenser for deres liv og samfund, ifølge nye data fra FN’s organisation for fremme af ligestilling og styrkelsen af kvinders rettigheder og muligheder (UN Women).
Alene i det seneste år er denne udelukkelse af kvinder og piger fra uddannelse, beskæftigelse, det offentlige liv, retssystemer og sundhedsvæsen kun blevet forstærket, hvilket har cementeret det, der fortsat er «verdens mest alvorlige kvinderettighedskrise» ifølge UN Women.
Katastrofale konsekvenser
«Resultaterne er katastrofale,» tilføjer UN Women, og påpeger, at lavere forventet levealder, højere dødelighed blandt mødre, børneægteskab og kønsbaseret vold samt mangel på uddannelse, arbejdsliv og bevægelsesfrihed også har udløst en krise for kvinders mentale helbred.
Kvinder er ikke lige for loven:
Ud over en bred vifte af dekreter siden 2021 har centrale dekreter udstedt i 2026 yderligere begrænset kvinders og pigers adgang til retfærdighed og frataget dem lige status og beskyttelse under loven. Dekret nr. 12 ophæver den retlige ligestilling mellem mænd og kvinder for loven, hvilket placerer mænd i en position med retlig autoritet over deres hustruer og begrænser kvinders mulighed for at søge retfærdighed. Det kriminaliserer kun vold i ægteskabet, når den resulterer i alvorlige, synlige fysiske skader. Dekret nr. 18 gør det betydeligt sværere for en kvinde at forlade et ægteskab, samtidig med at mænds ensidige ret til skilsmisse bevares. Det giver implicit tilladelse til børneægteskab, hvilket yderligere undergraver kvinders og pigers rettigheder og beskyttelse.
Sundhedskrisen for kvinder forværres:
At være tvunget til at blive i hjemmet – ofte med en øget risiko for vold – har alvorlige konsekvenser for den mentale sundhed. Tab af rettigheder og muligheder samt begrænset adgang til fysisk aktivitet, socialt fællesskab og emotionel støtte har udløst en psykisk sundhedskrise blandt kvinder og piger, som rapporterer om stigende niveauer af angst, håbløshed og fortvivlelse. Ifølge en rapport fra UN Women beskriver syv ud af ti kvinder deres mentale helbred som «dårligt» eller «meget dårligt».
Det er også blevet sværere for afghanske kvinder at få adgang til sundhedshjælp på grund af den begrænsede bevægelsesfrihed og øget mangel på kvindelige sygeplejersker og læger. Afghanistan har allerede en af verdens højeste dødelighedsrater for mødre, med anslået 638 dødsfald blandt mødre per 100.000 levendefødte i 2024.
Kvinder udelukkes fra det offentlige liv:
Restriktioner på bevægelsesfriheden og adgangen til offentlige steder blev skærpet i 2025. Nye data fra UN Women viser, at halvdelen af de afghanske kvinder, de har interviewet, kun forlader deres hjem to eller færre gange om måneden.
Næsten tre fjerdedele af kvinderne har rapporteret til UN Women, at de føler sig utrygge ved at forlade hjemmet uden en mandlig værge eller mahram, og mere end halvdelen siger, at de helt undgår offentlige steder som markeder og sundhedsfaciliteter.
Piger er stadig udelukket fra skolegang, hvilket bringer nuværende og fremtidige generationer i fare:
Afghanistan er fortsat det eneste land, der håndhæver systematisk forbud mod, at piger går i gymnasiet og kvinder studerer på universitetet. Mange af dem ville være blevet fremtidens lærere, læger, sygeplejersker og jordemødre. Ifølge de seneste skøn kan Afghanistan miste over 25.000 kvindelige lærere og sundhedsarbejdere før 2030, hvis de nuværende restriktioner fortsætter. Piger står nu over for næsten uoverkommelige udfordringer med at få adgang til nogen form for uddannelse efter at de har afsluttet grundskolen.
Kvinder er fortsat udelukket fra arbejdsmarkedet:
Kvinders deltagelse i arbejdsstyrken i Afghanistan forbliver kronisk lav, med kun 7 procent af kvinder ansat i arbejdsstyrken, sammenlignet med 84 % af mænd. Den fortsatte sociale og økonomiske udelukkelse af kvinder forventes at medføre kumulative tab for økonomien på 920 millioner USD (5,8 procent af BNP) i perioden 2024-2026.
Hvad laver FN i Afghanistan?
- UN Women: Indsatserne omfatter blandt andet at styrke kvinders indkomstgrundlag, at hjælpe med at sikre adgang til livsvigtige tjenester og at støtte næsten 200 kvindeledede civilsamfundsorganisationer.
- UNESCO: Aktiviteterne omfatter blandt andet at forbedre uddannelseskvaliteten og tilbyde lokalsamfundsbaseret træning i indkomstgrundlag og erhvervsfaglige kompetencer.
- FN’s befolkningsfond, UNFPA: Støtte til initiativer som jordemoderuddannelse og Family Health Houses, som redder liv i svært tilgængelige områder.
- FN’s børnefond, UNICEF: Indsatsen spænder fra livreddende vaccinationer til opførelse af skoler og omfatter også nødhjælp, såsom responsen på de seneste dødelige oversvømmelser.
Lær mere om FN’s arbejde i Afghanistan her.