Indtil videre er der i år ikke fundet myg i Island. De myg, der blev fundet sidst på året sidste år, var de første, der nogensinde er blevet opdaget i landet.
Indtil da havde Island, sammen med Antarktis, været det eneste myggefri sted på Jorden. Eksperter mener, at det skyldes den globale opvarmning, som klimaforandringerne medfører.
»Der blev fundet myg her i Island i oktober og november 2025,« siger Matthías Alfreðsson, entomolog ved Islands naturhistoriske institut. »Der er ikke fundet nogen eksemplarer i år.«
Tusinder af arter
Der findes 3.700 forskellige myggearter i verden. I slutningen af sidste år blev et eksemplar af arten Culiseta annulata fundet i en lysfælde ved Mógilsá i det sydvestlige Island. Kort efter fandt man fem eksemplarer på rødvinssnor (som bruges til at tiltrække vandresværmere) i den sydvestlige del af landet. Kort efter fundet i 2025 blev endnu en art, Culex pipiens, opdaget i en stald i det sydlige Island. Ifølge Matthías arbejdes der nu på at udrydde denne bestand.
Verdens største dræber
Grunden til, at Verdens myggedag markeres den 20. august, er, at myggen er verdens dødeligste dyr. Ved at sprede sygdomme som denguefeber, vestnilvirus, zikavirus, chikungunya-feber, malaria og lymfatisk filariasis dræber myggen flere mennesker end noget andet væsen i verden – mellem 725.000 og 1 million mennesker hvert år. Malaria udgør over 80 % af alle myggerelaterede dødsfald, svarende til omkring 600.000 dødsfald årligt.
Dagen har til formål at øge den offentlige bevidsthed samt fremme forebyggelse og samfundsindsats med henblik på at bekæmpe spredningen af sygdomme som malaria, denguefeber og gul feber.
Koldt og ustabilt vejr
En af grundene til, at myg ikke tidligere har trivedes i Island, er det kolde klima. Den arktiske region opvarmes imidlertid hurtigere end andre områder på Jorden, hvilket skaber vedvarende varme perioder i Island. Der er dog ingen mangel på myg i Grønland og Lapland – så der må ligge noget mere til historien.
»Nogle har nævnt det ustabile vejr samt hyppig frost og tø i løbet af vinteren, som kan forstyrre deres livscyklus,« siger Matthías Alfreðsson. »Selvom det måske gælder for visse arter, gælder det ikke for eksempelvis Culiseta annulata, som overlever vinteren i voksenstadiet. Vi er også en ø i Nordatlanten, hvilket udgør en betydelig barriere for mange arter.«
Matthías påpeger, at selvom det bestemt kan være koldere i Grønland og Lapland end i Island, er visse forhold mere gunstige for myg. »Der har man arter som Ae. nigripes, som er tilpasset lange vintre og korte somre, og når sneen begynder at smelte, skabes der gode forhold med masser af vandpytter, hvor larverne klækkes fra æg og udvikler sig.«
Creative Commons Zero, Public Domain Dedication
Forholdene forandrer sig
Et varmere klima og smeltende gletsjere skaber stabile damme med stillestående vand, som gør det muligt for insekter at fuldføre deres livscyklusser.
Forskellige fluearter, der ikke tidligere er fundet i den islandske natur, ankommer konstant til landet. De kommer enten af sig selv eller via forskellige former for international transport. »Selvom de fleste af dem ikke formår at etablere en bestand, kan forholdene ændre sig; højere temperaturer, længere somre og mildere vintre kan bestemt øge chancerne for, at en art etablerer sig.«