Inde i mødelokalet hos Sisters in Business er væggene fulde af ordrer. Symaskinerne stiger, og overalt er der kasser med foldede infektionsdragter klar til at blive sendt til sundhedsarbejdere, der nu er i frontlinjen i kampen mod COVID-19-pandemien. Virksomhedens stiftere, Sandra Tollefsen og Farzaneh Aghalo, har travle dage.
– Jeg ser på kvinderne som soldater i en krig. Vi kommer fra lande i krig, så for os er dette let, siger Farzaneh og griner.
Sandra og Farzaneh mødtes i 2007, og sammen skabte de jobsøgningskurser for indvandrerkvinder. Farzaneh er fra Iran og har endda gennemgået en vanskelig periode som arbejdsløs. Mange indvandrerkvinder oplever store vanskeligheder med at få et job.
– De fleste af kvinderne har ikke nogen formel uddannelse, meget lidt erhvervserfaring og store hjemmeplejeopgaver. Dette er ikke altid muligt at forene med det norske arbejdsliv. Vi ville gøre noget ved det, siger Sandra.
Sammen har de fundet en idé om at skabe en virksomhed, der er skræddersyet til indvandrerkvinders behov. De samarbejdede med IKEA, Asker Kommune og NAV og skabte et syrum i IKEA´s stormagasin i Slependen i 2017. De tilbød indvendig syning og tøjreparationer. De etablerede hurtigt et andet syrum i Asker, der producerer arbejdstøj og firmagaver. Til tekstiler brugte de rester fra bæredygtige modekollektioner. Den første ordre kom fra en restaurantkæde, der havde brug for forklæder og ville betale mere for at lave dem lokalt i Norge.
– Bag hvert forklæde er der en historie – en kvinde og en familie af børn, der har fået et nyt liv. Vi har forsøgt at kommunikere denne historie ud, når man køber vores produkter. Det har taget tid at arbejde op, men nu er vi der. Vi hjælper virksomheder med at tage virksomhedernes sociale ansvar, siger Sandra.
Den 12. marts indførte de norske myndigheder deres tiltag for at begrænse coronarsmitten, hvilket betød, at mange norske arbejdspladser måtte lukke i løbet af dagen. Det påvirkede også Sisters in Business, som mistede sit kundegrundlag, da mange restauranter måtte lukke. De havde allerede sendt varselmeddelelser til deres ansatte, da en ordre kom fra Menova, en vækstvirksomhed i byen Ringerike, der havde brug for 100 infektionsdragter. Produktion af infektionsbekæmpelsesprodukter var helt nyt for medarbejderne i Sisters in Business.
– En dragt kom sejlende ind i syrummet til brug som skabelon. Vi troede, vi skulle gøre dette. Lad os give det en uge, så ser vi, om vi kan klare det, siger Sandra.
“Kvinderne i bagerste række”
I marts erklærede Bent Høie, sundhedsminister, at det var nødvendigt med en fælles national nødsituation for at bekæmpe coronavirussen. Hos Sisters in Business har alle deltaget i det frivillige arbejde. IKEA har bidraget med penge til nye maskiner. Asker Kommune har bidraget med større lokaler, og studerende har bidraget med 3D-trykte knapper, efter at Sisters in Business’s knapbeholdning løb ud.
Virksomheden har været nødt til at skifte produktion for at imødekomme det store behov for infektionsbeskyttelsesdragter rundt om i landet. Fra nu af har de ordrer på 3000vdragter. På et tidspunkt, hvor mange virksomheder ser ud til at blive tvunget til at afskedige deres ansatte, har Sisters in Business ansat tre nye syersker og har nu en samlet stab på 14 kvinder. De fleste er indvandrere og har baggrunde fra Afghanistan, Algeriet, Iran, Pakistan og Somalia. Alle har gennemgået en læringsperiode på 1 år, og for nogle var overgangen stor. Nogle havde aldrig syet eller holdt en saks før.
– Forestil dig det, disse kvinder, der altid sidder i bagerste række. Nu er de på første række. De deltager i tidens vigtigste dage, siger Sandra stolt.
En af dem er mor til seks børn, Zainab Mohsini. Nu hvor hun er en del af Norges fælles dagjob, er det manden, der skal træde ind og passe husarbejde og børnepasning.
– Mine børn er meget stolte. Ikke bare af mig, men af alle kvinder. De hjælper mig med at komme på arbejde til tiden, smiler Zainab og fortsætter: – Hvis jeg kan hjælpe samfundet med min lille nål eller tråd – hvorfor skulle jeg så ikke gøre det?
“Her kan du kaste hijaben”
Sisters in Business har et personale, der kun består af kvinder. Det har været et bevidst valg. Grundlæggerne er ofte blevet spurgt, hvorfor de ikke ansætter nogen “brødre”, men det ville gøre kvinders jobmuligheder langt færre.
– Her kan du være fri. Her kan du kaste hijab, forklarer Farzaneh.
Sisters in Business tager statslige retningslinjer meget alvorligt. De holder deres afstand, rengør maskinerne flere gange om dagen, undgår at dele udstyr såsom saks og målebånd og vasker deres hænder ofte. Jobbet er medarbejdernes sociale netværk, og de passer på hinanden, som om de var en familie. Sandra og Farzaneh betragter Sisters in Business som en familievirksomhed.
– Vi står sammen med dem hver dag. Nogle kan ikke læse eller skrive. Jeg hjælper dem med at udfylde offentlige dokumenter. De ved, at de her vil modtage støtte. Her er der et søsterskab, siger Farzaneh.
“Vi kan ikke vende tilbage til den verden vi havde før”
Selvom mange i disse tider arbejder hjemmefra og isolerer sig fra andre, er banden på syrummet ikke bange for at gå på arbejde for at fremstille det socialt nødvendige smitteudstyr.
– Jeg er ikke bange. Jeg er stolt. Jeg følger reglerne, sidder alene i bussen og ser frem til at gå på arbejde hver dag, smiler Fatima Melala, mor til syv.
– Når du kommer fra lande, hvor du har oplevet endnu værre ting, er coronavirussen ikke så stor. Jeg er ikke så nervøs. Livet fortsætter, forklarer Farzaneh.
Norge har ikke længere sin egen tekstilindustri og importerer det meste af det fra udlandet. COVID-19-pandemien afslører farerne ved en sådan importafhængighed. Sisters in Business håber, at pandemien kan føre til øget fokus på lokale virksomheder.
– Forestil dig, hvor mange arbejdsløse der vil være! udbryder Sandra, – Nu vil det i det mindste være vigtigt at støtte lokale virksomheder. Vi kan ikke vende tilbage til den verden vi havde før.
