Det glemte krigsoffer

0
435
Korea

Korea

6. november 2012. Selvom man altid har kalkuleret krigstab i døde og sårede soldater og civile, ødelagte byer og levebrød, er miljøet ofte forblevet et udokumenteret krigsoffer. Vandbrønde er blevet forurenet, afgrøder brændt af, jord forgiftet og dyr slået ihjel for at opnå en militær fordel.

Ud over det, har FN’s miljøprogram (UNEP) fundet ud af, at i løbet af de sidste 60 år, er mindst 40 procent af interne konflikter forbundet med udnyttelsen af naturressourcer, uanset om det er ressourcer af høj værdi, såsom tømmer, diamanter, guld og olie eller knappe ressourcer, såsom frugtbart land og vand. Konflikter, der involverer naturressourcer viser sig også at være dobbelt så udsat for at få tilbagefald.

På den Internationale Dag mod Ødelæggelse af Miljøet i Krig og under Væbnede Konflikter understregede FN’s Generalsekretær, Ban Ki-moon, at vedvarende fred og udvikling efter konflikter er afhængig af miljøbeskyttelse og god styring af naturressourcer.

”Siden 1990 har mindst 18 voldelige konflikter fået næring af udnyttelse af naturressourcer såsom tømmer, mineraler, olie og gas. Sommetider skyldes det miljøskader og marginalisering af den lokale befolkning, som ikke drager økonomiske fordelle af udnyttelsen af naturressourcer. Oftere skyldes det grådighed”, siger Ban Ki-moon i hans budskab på den internationale dag.

Miljøet er stadig krigens ”stille offer”, som det desværre er blevet demonstreret af følgevirkningerne af krigsførelse over det sidste halve århundrede. Miljøet er skadet på alle niveauer; fra våbenproduktion til krigsforberedelser. Som et resultat af konflikterne, skades miljøet enten direkte på grund af bomber og associeret ødelæggelse, eller indirekte ved plyndring og menneskers overlevelsesstrategier, eller ved institutioners forfald og sammenbrud og manglende ledelse.

Disse miljømæssige følgevirkninger truer menneskers sundhed, levebrød og sikkerhed og har en realistisk risiko for at undergrave fredskabelse efter konflikter.

FN ligger stor vægt på at sikre, at indsatsen på miljøområdet er en del af konfliktforebyggelse, fredsbevarelse og fredsskabende strategier – fordi der ikke kan være nogen varig fred, hvis naturressourcer , som understøtter levebrød og økosystemer ødelægges.