Diabetes, den stille dræber

Diabetes kaldes også ‘den stille dræber’, der sniger sig ind på dig. Den ofte oversete sygdom er på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) liste over de ti mest hyppige dødsårsager. Og i år 2016 estimerede WHO, at diabetes var den direkte årsag til 1,6 millioner dødsfald på globalt plan. Til sammenligning har COVID-19 indtil videre kostet omkring 1,3 millioner mennesker livet. Derudover er diabetespatienter mere sårbare over for COVID-19 og for de forstyrrelser i sundhedsvæsenet, som pandemien har forårsaget. Den 15.november markerede FN Verdensdagen for diabetes, der i år gav anledning til at dele WHO’s arbejde med Den globale diabetespagt.

Diabetes er en kronisk, metabolisk sygdom, der er karakteriseret ved for høje niveauer af blodsukker. Det kan føre til skader på hjerte, blodårer, nyrer og nerver. Den mest almindelige form er type 2-diabetes, som opstår når kroppen bliver resistent over for eller ikke producerer tilstrækkelig insulin. I begyndelsen vil symptomerne være milde eller fraværende, hvilket gør diabetes til ’en stille dræber’, der sjældent opdages de første år.

Type 1-diabetes, der også er kendt som børnediabetes eller insulinafhængigdiabetes, er et kronisk syndrom, hvor bugspytkirtlen ikke producerer insulin selv.

For personer, der lever med diabetes, er adgang til behandling, herunder insulin, helt afgørende for deres overlevelse.

På verdensplan har omkring 422 millioner mennesker diabetes, og størstedelen lever i lav- og middelindkomstslands. Antallet af personer, der lever med diabetes, har været i vækst de seneste årtier.

Fra opdagelsen af insulin til Den globale diabetespagt

I år arrangerede WHO en online begivenhed i anledning af Verdensdagen for diabetes. WHO-generaldirektøren, Tedros Adhanom Ghebreyesus, var i selskab med regerings- og NGO-repræsentanter samt personer med diabetes, og de diskuterede fremtiden for diabetesforebyggelse og -behandling. Begivenheden fungerede også som anledning for at annoncere arbejdet med Den globale diabetespagt. Det er en omfattende tilgang til diabetes, der skal mobilisere alle interessenter – fra den farmaceutiske industri til personer, der lever med diabetes. Pagten forventes at blive lanceret i april 2021, der markerer 100-året for opdagelsen af insulin, som hvert år redder millioner af menneskeliv.

”I sammenfald med 100-års jubilæet for opdagelsen af insulin i april næste år planlægger WHO og partnere at indgå Den globale diabetespagt. Det er et nyt initiativ, der skal definere en målsætning for global insulindækning, et prismærke på insulin, nye tekniske redskaber og retningslinjer samt mekanismer, der skal drive nytænkning, ” sagde generaldirektøren.

I år 1921 havde den canadiske kirurg, F.G. Banting og medicinstuderende, Charles Best, fra University of Toronto for første gang succes med at isolere insulinhormonet. Et år senere fik den første diabetespatient, 14-årige Leonard Thompson, en injektion med insulin. F.G. Banting og J.J.R. Macloed, der var med til at skrive den første akademiske artikel, der annoncerede opdagelsen, modtog i år 1923 Nobelprisen i medicin.

I dag, næsten 100 år senere, fortsætter insulin med at redde liv. Behandling af diabetes har udviklet sig til en kæmpe industri, og der produceres massive mængder af insulin hvert år. Alligevel har hver anden person med type 2-diabetes – og som har behov for insulin – ikke adgang til hormonet. Det skyldes ofte, at det er for dyrt. Den globale diabetespagt har til formål at udbrede adgangen til insulin, særligt i lav- og middelindkomstlande, hvor diabetes er i høj vækst.