Edward Norton udnævnt til Goodwill Ambassadør

0
422
alt

 

         alt

Generalsekretær Ban Ki-moon udnævner skuespiller og miljøaktivist Edward Norton til Goodwill Ambassadør for biodiversitet.  

Edward Norton, der er særligt optaget af emner som udvikling af lokalsamfund og naturbeskyttelse, håber om at kunne bruge den opmærksomhed han får som Hollywood skuespiller til at øge opmærksomheden omkring FN’s arbejde og idealer. “Jeg tror at FN ambassadører på mange måder kan spille en aktiv rolle i at fremhæve FN’s arbejde og succeser rundt om i verden” sagde han til FN’s nyhedstjeneste.

Edward Norton’s familie har længe været engageret i arbejdet for bæredygtig udvikling; hans far er fortaler for naturbeskyttelse og hans bedsteforældre har grundlagt en organisation, der hjælper med at tilbyde amerikanske familier boliger, de har råd til.  

Han er også selv en meget aktiv forkæmper for naturbeskyttelse; han er bestyrelsesmedlem i organisationen “Maasai Wilderness Conservation Trust” og har været med til at lancere en innovativ social netværksportal, der har til formal at fremme velgørenhedsarbejde. Sidste år hjalp han med at indsamle mere end 1 million dollars til støtte for lokalsamfund i Kenya, ved at løbe New York maraton.  

I sin nye rolle vil Edward Norton arbejde sammen med FN’s sekretariat for biodiversitetskonventionen for at øge opmærksomheden omkring ”biodiversitets-krisen” og sikre at verdens ledere gør tilstrækkeligt for miljø- og naturbeskyttelse. En af hans topprioriteter som Goodwill Ambassadør vil desuden være at øge folks viden om hvordan menneskelig velfærd er afhængig af biodiversitet. ”Det er afgørende at folk forstår at de ikke er adskilt fra naturen” sagde han. ”Vores evne og mulighed for at skabe fremgang er fuldstændig afhængig af naturen”

Ved udnævnelsesceremonien sagde Edward Norton desuden at biodiversitet er et transnationalt emne uden grænser og at folk har glemt behovet for naturbeskyttelse.

Generalsekretæren, henviste til en af Edward Nortons mest berømte film og sagde at han håbede at den nyudnævnte FN ambassadør kunne hjælpe med til at ændre verden fra at være en “Fight Club” til at blive en ”Peace Club”

Edward Norton sagde at miljøbeskyttelse uden sidestykke vil være den udfordring der definerer denne æra. “Når folk ser tilbage på den æra vi lever i nu… så vil de ikke fokusere på det, der er politiske varme emner i dag. De vil vurdere denne æra på hvordan vi håndterede lige præcis den her udfordring” tilføjede han og henviste til tab af biodiversitet.

Chefen for FN’s sekretariat for biodiversitetskonvention Ahmed Djoghlaf, fremhævede at nogle dyrearter uddør med en rate der er omkring 1000 gange højere end den naturlige rate. ”Vi er ved at nå bristepunktet hvor uoprettelig skade vil ske og der er et uopsætteligt behov for handling.” sagde han. 

Han tilføjede at generalsekretæren ikke kunne have valgt en bedre fortaler og ambassadør end én der handler, ikke kun ved at tale om emnet, men rent faktisk gør noget, som Edward Norton.

Udnævnelsen af Edward Norton kommer samtidig med at FN markerer 2010 som internationalt år for biodiversitet, et emne stats og regeringschefer desuden skal drøfte ved et højniveau-møde i New York til september ved begyndelsen af generalforsamlingens 65. årlige generelle debat.