Endnu engang er de europæiske lande højest rangerende i Pressefrihedsindexet 2014, som netop er blevet offentliggjort. Finland, Holland og Norge er top tre af lande med det højeste niveau af pressefrihed.
Finland er ikke blot nummer 1 – landet har sågar haft pladsen i imponerende 3 år nu. Danmark er nummer 7, Island 8 og Sverige er nummer 10.
Der er dog dårlige nyheder for nogle af de lande, som normalt anses for at have et højt niveau af pressefrihed. For eksempel er Storbritannien faldet tre pladser, og er nu nummer 33 på listen. Det skyldes delvist tilbageholdelsen af David Miranda, Glenn Greenwalds partner, som har udgivet informationer lækket af tidligere NSA-analytiker Edward Snowden. Storbritannien er ikke det eneste land, der falder i rangering på grund af en øget indsats for at fange såkaldte whistleblowers. Det land hvor Edward Snowden er mest eftersøgt, USA, er faldet 13 pladser, blandt andet på grund af landets jagt på whistleblowers, og brugen af antiterrorlovgivning i denne jagt.
En anden grund til at nogle lande er faldet i indexet, er på grund af konflikter. Syrien for eksempel er nummer 177 på listen, og landet har en negativ påvirkning på hele regionen. Konflikten i Den Centralafrikanske Republik er også understreget som grunden til, at landet rangerer som nummer 109, hvilket er et fald på 34 pladser siden sidste opgørelse.
En positiv nyhed derimod er, at vold mod journalister er faldet i lande som Panama, Den Dominikanske Republik, Bolivia og i Ecuador, og de fire lande er steget i rangering med mellem 13 og 25 pladser. Nogle lande er steget i indexet, fordi de har været særlige usikre at arbejde i for journalister i 2012, og det skyldes derfor ikke en speciel forbedring af forholdene i landene i 2013, dette gælder blandt andet Israel og Georgien. En meget positiv historie i alt det her er, at den Sydafrikanske præsident Jacob Zuma nægtede at underskrive en lov, der angiveligt skulle beskytte statsinformationer, hvilket har fået landet til at stige 11 pladser til nummer 42.
Journalisters mulighed for at arbejde, uden at skulle frygte for deres liv, er essentiel, for at kunne give borgere uafhængige oplysninger. På den Internationale dag for pressefrihed sidste år, sagde Ban Ki-Moon og Irina Bokova fra UNESCO i en fælles udtalelse, at ”Ytringsfrihed udtrykt i artikel 19 i Menneskerettighedserklæringen, er essentiel for at bemyndige individer og skabe frie og demokratiske samfund.”
Indtil videre er én journalist og tre netaktivister og folkejournalister blevet dræbt i tjeneste.
