25.05.2015 – Europa Parlamentet væbner sig med bindende tiltag i kampen mod forureningen af plastikposer. Den nye EU-lov forpligter nu medlemslandene til drastisk at reducere brugen af den mest brugte, populære, men forurenede plastikpose.
Plastikposer er billige at producere, men deres miljømæssige arv er omkostningsfuld og vedvarende. I gennemsnit er en plastikposes levetid 25 minutter, før den bliver smidt ud. Dens nedbrydningsproces derimod tager mellem 100-500 år. På plastikposens vej til opløsning, kvæles dyreliv, økosystemer forgiftes, samtidigt med, at efterspørgslen på olie presses ydereligere i vejret. Det stigende forbrug af plastikposerne demonstrerer dermed et hensynsløst og unødvendigt spild af ressourcer, der er ikonisk for samtidens ”smid-væk” samfund og uholdbare livsstil.
”Vi taler om et enormt miljøproblem. Milliarder af plastikposer ender direkte i naturen som ubehandlet affald”, siger det danske parlamentsmedlem, Margrete Auken, der pressede den nye lovgivning igennem Parlamentet. “Plastik er katastrofalt for naturen. Alligevel ender omkring 70 % af affaldet i de europæiske farvande. Op til 70 % af dette affald stammer fra plastikposer,” understregede hun.
At komme af med en dårlig vane
EU tager nu foranstaltninger i brug for at bekæmpe plastikposernes giftige konsekvenser. Den 28. april 2015 vedtog EU parlamentet en juridisk bindende lov,som drastisk reducerer forbruget af disse mindre end 0,05 mm tynde plastikposer, som rammer definitionen ”mikroplastik”. Medlemsstaterne kan vælge mellem to tilgange. De kan vælge at reducere det årlige gennemsnitlige forbrug, således at hver borger ved udgangen af 2019 forbruger 90 plastikposer per capita, og 40 per capita ved slutningen af 2025. Eller de kan vælge at sørge for at man ved slutningen af 2018 sikrer, at ingen plastikposer længere langes over disken, gratis, i supermarkeder og lignende.
”Dagens resultat afspejler et velfortjent kompromos. EU kommer nu af med en dårlig vane og tager et vigtigt skridt mod et renere Europa.”, sagde MEP György Hölvényi, på dagen for lovens godkendelse.
3, 4 millioner tons plastikposer produceres årligt indenfor EU’s rammer, hvilket svarer til vægten af mere end 2 millioner biler – hvoraf en stor del i sidste ende, finder sin vej til verdenshavene. Dog varierer forbruget meget på tværs af EU, og nogle lande har allerede indført nationale forbud mod plastikposerne. I Danmark og Finland forbruges blot fire plastikposer per capita, hvilket er relativt beskedent til sammenligning med de Østeuropæiske naboer, Polen, Portugal og Slovakiet, som i gennemsnit forbruger 460 plastikposer per capita. Men det samlede billede tegner ikke godt. I 2010 estimeredes det gennemsnitlige forbrug pr. capita at være 198 plastikposer – 90 % disse, var de tynde mikroplastiske af slagsen, som grundet deres tynde materiale er svære at genbruge og 89 % af disse blev blot brugt en enkel gang. Samme år estimeredes otte milliarder plastikposer at blive til affald i EU.
EP-lovgivningen er hyldet af Auken som værende ”et historisk gennembrud i at takle det omsiggribende problem med plastikaffald i naturen og affaldsreduktion i almindelighed”. EU har haft en affaldspolitik siden 1970’erne, men loven ”markerer første gang vi har bindende tiltag på EU-niveau til at reducere affald”, understregede det danske parlamentsmedlem. Irland indførte et forbud på plastikposer og efter fem måneder var forbruget skåret med 91 %.
Auken udtrykte sin begejstring for resolutionen: ”Denne lov kan skabe en win-win situation”, sagde hun og påpegede lovens generelle opbakning i EU-regi og i de europæiske lande.
Dog har kritikere udtrykt betænkeligheder omkring implementeringen af loven. Nogle argumenterer for, at dette ikke kan gøres indenfor en realistisk tidsramme, andre for, at målene bør overlades suverænt til medlemsstaterne, frem for EU-niveau.
Langt fra målstregen
”Den anden side af argumentet, vi er nødt til at se på er: hvad har dette [forbud] drevet os til at bruge? Flere papirposer, frem for genanvendelige poser”, understregede det irske parlamentsmedlem Luke Flanagan, og fremhævede den noget skrøbelige fremtid for nedbrydeligt plastik.
Det estimeres, at selv hvis udledningen af plastikaffald stoppede brat, vil mængden af mikroplastik som identificeres i havet, fortsætte med at stige som resultat af fortsat fragmentation.
I Nordsøen indeholder 94 % af alle fugles maver plastik. I et ”business as usual” scenarie vil havene indenfor det næste årti indeholde et kilogram plast til hvert tredje kilogram fisk. Plastikken vil dermed finde sin vej til fødekæden, og ende i vores maver.
EU-Kommissionen er påkrævet at undersøge de miljømæssige konsekvenser af bionedbrydeligt plastik, og udforme anbefalinger på baggrund heraf. Derefter skal Kommissionen foreslå mærkninger af denne plastikform, samt anbefalinger til hvilke foranstaltninger man kan tage i brug for at sikre at bio-nedbrydelige og kompostbare plastikposer anerkendes i EU.
Men trods denne milepæl i EU’s kamp mod plastikaffald, følger store dele af verden ikke trop. Lande som Indonesien og Filippinerne, som producerer et hav af plastikposer, har ikke de nødvendige, tilsvarende strukturer til at komme af med dem. I stedet gøres naturen til skraldespand. Dette er symptomatisk for en række lande, hvis bragende produktion, ikke understøttes af miljøansvarlige tiltag. Krigen mod plastik afspejler således et bredere problem, en kamp, der ikke kan vindes uden en globalt indsats.
Dog er mange udviklingslande faktisk langt foran EU. Mens mange vestlige lande stadig betragter plastikposer som et nødvendigt gode, er poserne på retur i Afrika. Mauretanien forbød plastikposer sidste år – bøden for at besidde en plasticpose er knap 28,000 kroner og poserne konfiskeres i lufthavnen. Rwanda indførte forbuddet i 2008. Sydafrika forbød de ultratynde plastikposer tilbage i 2003, sammen med Tanzania, Uganda, Kenya og Senegal. Intet andet kontinent har gjort ligeså meget for at komme af med de giftige indkøbsposer.
EU har taget de første skridt i udformningen af en overstatslig lovgivning på området. Måske er disse med til at bane vej for en global indsats i fremtiden.
Artiklen er en del af UNRIC’s nyhedsbrev, maj 2015.
UNRIC’s relaterede artikler:
Nordisk initiativ gør mere plastaffald genanvendeligt
Nyhedsbrev om affald, september 2014.
