Europa må gøre mere for at hjælpe flygtninge og migranter, der lider under frosten i Europa

0
405
Refugees migrants Europe winter photo

Refugees migrants Europe winter photo

13.1.2017 – FN’s flygtningehøjkommissariat (UNHCR) opfordrer de europæiske myndigheder til at intensivere støtten til – og sikkerheden for de flygtninge og migranter, der står over for barske vinterforhold – denne opfordring kommer især på baggrund af rapporter om folk, der er frosset ihjel eller er kommet til skade i forsøget på at komme ind i eller bevæge sig rundt i Europa.

”At redde liv må være en prioritet, og vi opfordrer statsmyndigheder i hele Europa til at gøre mere for at hjælpe og beskytte flygtninge og migranter,” siger Cécile Pouilly, talsmand for UNHCR, på dagens ’Palais des Nations’ pressemøde i Genève.

FN-agenturet og partnere har eskaleret deres indsatser i Grækenland, Serbien og andre lande i regionen. I Grækenland, for eksempel, overførte arbejdere hundredvis af mennesker til bedre indkvarteringer og uddelte tæt på 360.000 termiske tæpper, vinterstøvler og andre varme artikler.

Store bekymringer eksisterer dog stadig for familierne, der bor på den græske ø, Samos, hvor nytilkomne har været i en usikker tilstand i månedsvis. UNHCR er ”dybt bekymrede over situationen med flere tusinde mennesker, herunder familier med små børn, der fortsætter med at bo i uopvarmede telte og sovesale.”

Frostgraderne har dræbt en række flygtninge og migranter, og talsmanden gentog UNHCR’s opfordring til ”at øge sikre veje for optagelsen af mennesker med behov for beskyttelse,” herunder gennem muligheder såsom genbosættelse og familiesammenføring for derved at fjerne afhængigheden af menneskesmuglere.