Få hjælp til at blive CO2-neutral nu

0
536
Solar

Solar

11.1.2015 –  I december blev klimaaftalen i Paris vedtaget, og dermed viste verdens ledere og regeringer, at de vil bidrage til at nedbringe udledninger af drivhusgasser verden over. Med Climate Neutral Now-initiativet kan du få hjælp til at ændre dine vaner, selvom det er svært.

For at undgå de værste konsekvenser af klimaændringerne siger videnskaben, at vi må begrænse temperaturstigningerne til under to grader celsius og gerne halvanden grad. Dette lader de fleste danskere til at være klar over – en måling foretaget af YouGov for Dansk kommunikationsforeningi maj sidste år viste, at danskere er mere bekymrede over klimaændringerne end eksempelvis den økonomiske krise. Målingen viste dog også, at vi kun i ringe grad er villige til at ændre vaner.

Initiativet Climate Neutral Now fra FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) ønsker at gøre noget ved dette paradoks og har lanceret en tre-trins-guide, der kan hjælpe dig med at blive CO2-neutral:

– Trin 1 er at måle sine CO2-udledninger.

– Trin 2 er at reducere sine udledninger så meget som muligt.

– Trin 3 er at købe FN-certificerede CO2-kvoter, der nedbringer drivhusgasudledningen andre steder.

For at holde vores samfund sunde og sikre har vi brug for en CO2-neutral verden. Dette kan opnås, men handling fra verdens ledere er ikke nok. Det kræver, at vi alle sammen tager fat, og du kan begynde med at se mere hjemmesiden: http://climateneutralnow.org/