FAO udnævner fire nye Goodwill Ambassadører på Verdens Fødevaredag

0
523
FAO report
FAO reportSusan Sarandon, Céline Dion, Raoul Bova og Lea Salonga går med i kampen for at udrydde sult.

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) udnævner den canadiske sangerinde Céline Dion, den italienske skuespiller Raoul Bova, den filippinske kunstner Lea Salonga og amerikanske skuespillerinde Susan Sarandon til nye Goodwill Ambassadører i kampen mod hungersnød i verden.

FAO’s generaldirektør, Jacques Diouf, vil foretage udnævnelsen i forbindelse med Verdens Fødevaredag (World Food Day), som i år har temaet ”Forenet mod sult”.

De nye ambassadører bliver udnævnt ved en ceremoni på Verdens Fødevaredag i Rom, med undtagelse af Céline Dion som i stedet tager imod udnævnelsen over et videoklip.

Den oscarbelønnede Susan Sarandon har modtaget utallige udmærkelser for sine mindeværdige roller i film som Atlantic City, Thelma & Louise og Heksene fra Eastwick. Hun fik en Oscar i 1995 for den bedste kvindelige hovedrolle for sin gribende og enestående præstation i Dead Man Walking.

Fra en beskeden karriere i en landsby i Canada, er Grammy-vindende Céline Dion i dag en berømt og meget velanset sangerinde.

Skuespilleren Raoul Bova er meget populær i Italien ligesom han også er internationalt kendt.

Lea Salonga, sangerinde og skuespillerinde fra Fillipinerne, har modtaget beundring og respekt fra offentligheden, kolleger og kritikere for sine roller over hele verden. I sin nye egenskab som FAO’s Goodwill Ambassadør har Lea endda takket ja til at blive fortaler for Youth and United Nations Global Alliance (YUNGA), som er et initiativ ledet af FAO.

Som FAO’s Goodwill Ambassadører skal de kendte personligheder arbejde for det universelle humanitære mål, som ligger til grund for FAO’s arbejde – at sikre fødevareforsyningen for nuværende og fremtidige generationer.