Fattigdom: nemt at fordømme, svært at bekæmpe

0
448
Fattigdom

Fattigdom

17. oktober 2012. Fattigdom forbindes alt for ofte med udviklingslande, men virkeligheden er, at der lever mere end 115 millioner mennesker i EU, som på nuværende tidspunkt lever på kanten til fattigdom – inklusiv 20 millioner børn og 8 procent af den arbejdende befolkning.

I dag tæller 40 procent af verdens fattigste folk for mere end fem procent af den globale indkomst. De rigeste fem procent tæller for tre fjerdedele af indkomst i verden. Og for hver dollar et udviklingsland modtager i støtte, bruges over 25 dollars på at tilbagebetale gæld.

OECD’s (Organization for Economic Co-operation and Development) rapport “An Overview of Growing Income Inequalities in OECD Countries: Main Findings” fra 2011 konkluderer, at de rigeste ti procents indkomst er ca. ni gange højere end de fattigste ti procents indkomst i OECD-landene.

Den 17. oktober 1987 samledes 100.000 forkæmpere for menneskerettigheder på Trocadero Plaza i Paris, hvor FN’s Universelle Menneskerettighedsdeklaration blev underskrevet i 1948, for at hædre ofrene for sult, vold og uvidenhed, for at udtrykke afstand overfor ekstrem fattigdom og for at opfordre menneskeheden til at sikre respekt for menneskerettighederne.

Siden da har mennesker fra alle baggrunde, trosretninger og sociale lag samlet sig hvert år den 17. oktober for at bekræfte deres forpligtelse og vise deres solidaritet overfor de fattige. I 1992 erklærede Generalforsamlingen den 17. oktober for International Dag for Udryddelse af Fattigdom.

Fattigdom er den primære grund til sult i verden. Meget enkelt – folk har ikke en tilstrækkelig høj indkomst til at købe nok mad. Konflikter og tørke, for eksempel, er bestemt vigtige årsager til sult, men den mest typiske situation – lige meget hvor de bor – er, at de ikke har nok penge til at købe den mad de har brug for.

I løbet af det sidste årti er millioner løftet ud af ekstrem fattigdom og har opnået bedre adgang til sundhedspleje og uddannelse, men meget skal stadig gøres:

•    Ekstrem fattigdom er nedadgående i alle regioner i verden, men 870 millioner mennesker er stadig sultne
•    Mødredødelighed er reduceret med 47 procent siden 1990. Ved at nedbringe ekstrem fattigdom, kan mødres helbred forbedres på verdensplan
•    89 procent af verden har adgang til rent drikkevand men alt for mange mennesker mangler stadig sanitet
•    Selvom malariadødsfald er faldet med 25 procent i de sidste 12 år, dør der stadig ét barn i minuttet som et resultat af denne sygdom, som både kan forebygges og kureres

Læs mere her:  http://www.endpoverty2015.org/