Syrien: nu er det nok!

0
455

Foto: Flickr / Freedom House

24. april 2014 – For et år siden, samtidig med, at lederne for FN-organisationerne kæmpede for at klare de voksende humanitære følger af den syriske borgerkrig, blev en indtrængende appel sendt, på vegne af de mennesker hvis liv og fremtid hænger i en tynd tråd.

Fem FN-ledere brugte stærke ord i deres fælles erklæring, der i dag er blevet offentliggjort i Genève. Ifølge dem forblev appellen i vid udstrækning ignoreret. Krigen er yderligere eskaleret siden. Den humanitære situation forværres dag for dag. Og for de civile som stadig befinder sig i byerne Aleppo og Homs og i andre dele af landet, hvor der udkæmpes intense kampe, ser det ud til, at de værste dage endnu ikke er overståede.

Striden er intensiveret i de seneste uger, i Aleppo har mindst en million mennesker akut brug for humanitær bistand. Vejen fra Damaskus til Aleppo, som er en livline for mange, er ofte blokeret. I Aleppo og de omkringliggende landområder, er der 1.25 millioner mennesker der mangler mad. Og flere andre vigtige veje er blokerede af forskellige væbnede styrker og grupper.

Alt for ofte bliver humanitær adgang til de trængende afvist af alle parter i konflikten. Fly-bombninger, raketter, morterer og andre tilfældige angreb, dræber uskyldige mænd, kvinder og børn. Fra Aleppo rapporteres det, at der nu kun er 40 af de tidligere omkring 2.000 læger tilbage, og de skal hjælpe en befolkning på 2.5 millioner mennesker. De medicinske forsyninger er knappe – og byen er omgivet fra alle sider…

Mens konflikten går ind i sit fjerde år, er mere end 9.3 millioner mennesker i Syrien berørt af krigen. Med en tredjedel af landets rensningsanlæg ude af drift, 60 % af landets sundhedscentre ødelagt, og omkring 3.5 millioner mennesker i de belejrede områder, eller i områder uden for rækkevidde af den humanitære indsats, synes de uskyldige civile i Syrien at overleve blot på mod.

FN’s Flygtningehøjkommissariats (UNHCR) talsmand for de nordiske og baltiske lande, Markku Aikomus, holder sig heller ikke tilbage når han taler om situationen i Syrien: ”Omkring 70.000 syriske flygtninge er ankommet til Europa, men 2.3 millioner er stadig i regionen. Mange af de europæiske lande kunne godt vise mere ansvar” opfordrer Aikomus i en artikel i Politiken.

Mens Sverige har givet opholdstilladelse til omkring 29.000 flygtninge i 2013, er det tilsvarende tal for Norge 6.000, 4.000 for Danmark og 2.000 i Finland. Opholdstilladelse giver flygtningene mulighed for at studere, arbejde eller ansøge om familiesammenføring. I Danmark, for eksempel, har man kun givet de syriske flygtninge midlertidig opholdstilladelse, hvilket betyder, at de i praksis er tvunget til at vente på en ny beslutning, før de kan begynde at studere eller arbejde.

I deres fælles udtalelse siger FN-lederne:

”Som humanitære organisationer, der arbejder i tæt samarbejde med internationale og nationale Ngo’er, gør vi alt hvad vi kan, for at redde liv og lindre lidelse – også selvom det sætter vores folk i marken i stor fare og kræver store ofre af dem. Men vi ved også, at vores indsats ikke er tilstrækkelig. Det er den langtfra.”

I dag opfordrer de alle parter i denne brutale konflikt, til at agere med det samme, og sikre:

– Ubetinget humanitær adgang til alle mennesker i nød, gennem alle tænkelige veje, hvad enten det er inde i Syrien eller på tværs af grænserne.
– At afskaffe de belejringer af civile der i øjeblikket gennemføres fra alle sider, for eksempel de afskærmede dele af Aleppo, Homs, Yarmouk, Øst Ghouta, Moadhameih, Nubl og Zahra.
– Stop for bombningen og beskydningen af civile fra både regeringen og oppositionsgrupper og stop for alle andre overtrædelser af den humanitære folkeret.

”Indtil videre, er de diplomatiske bestræbelser, der har til formål at afslutte års lidelser, mislykkede. Hvad der endnu ikke er brudt, er den vilje og det mod, de syriske civile udviser for at overleve. Kan dem, der bærer ansvaret for denne forfærdelige og tragiske krig, finde det samme mod? Den samme vilje?

Når civilbefolkningen i Syrien ikke har givet op, kan verden så opgive deres bestræbelser på at redde dem? Og redde Syrien?

Erklæring fra:

Valerie Amos
FN’s humanitære chef
Anthony Lake
Administrerende direktør for UNICEF
António Guterres
FN’s Flygtningehøjkommissariat (WFP)
Dr. Margaret Chan
Generaldirektør, Verdenssundhedsorganisationen (WHO)

Artiklen ”Pres på Danmark for at give syrere permanent asyl” af Jakob Sheik i Politiken er anvendt som kilde.