Ny rapport om situationen i Ukraine

0
552

Photo: Flickr/Sasha Maksymenko/2.0 Generic (CC BY 2.0)

15. april 2014 – Ifølge en FN-rapport om menneskerettighedssituationen i Ukraine, der er udkommet i dag, skal misinformation, propaganda og tilskyndelse til had hurtigst muligt stoppes i Ukraine. Ellers er der risiko for yderligere eskalering af spændingerne i landet.

Rapporten, som er udarbejdet af FN’s Højkommissariat for menneskerettigheder, undersøger årsagerne til protesterne, som har fundet sted i Ukraine siden november 2013. Der undersøges blandt andet korruption og udbredt økonomisk ulighed, sikkerhedsstyrkernes krænkelse af menneskerettighederne og svage retsinstitutioner. Rapporten vurderer også menneskerettighedssituationen i Krim, deriblandt omstændighederne omkring referendummet af 16. marts.

”Der er presserende behov for at sikre fuld respekt for lov og menneskerettigheder i Ukraine og dermed garantere, at menneskerettighederne overholdes til gode for alle, deriblandt minoriteter”, sagde FN’s Højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay.

Rapporten analyserer begivenheder op til 2. april. Den forudser og drager paralleller mellem det som skete i Krim og de ting der lige nu foregår i den østlige del af Ukraine. ”I den østlige del af Ukraine, hvor en stor etnisk russisk gruppe bor, er situationen i særdeleshed anspændt”, siger rapporten. ”Det er vigtigt hurtigt at tage de første initiativer for at opbygge tillid mellem regeringen og befolkningen, og mellem forskellige lokalsamfund, og at forsikre alle mennesker i hele Ukraine om, at deres bekymringer vil blive håndteret.”

De informationer, der er indsamlet indtil videre, indikerer at 121 mennesker er blevet dræbt mellem december 2013 og februar 2014. De fleste tilfælde af alvorlig vold, tortur og andre grusomme, umenneskelige eller nedgørende behandling tilskrives angiveligt politienheden Berkut.

Ifølge rapporten, bør myndighederne i Krim offentligt fordømme alle angreb og al chikane mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister eller andre medlemmer af den politiske opposition. Derudover skal man sikre fuld gennemskuelighed for sådanne handlinger, gennem omgående, objektive og effektive undersøgelser og retsforfølgelse.

“Den reelle situation skal forstås for at kunne reducere risikoen for at radikale narrativer bliver misbrugt med politiske mål for øje. Folk har brug for en pålidelig mening, der er imod både den udbredte misinformation, men også imod al form for tale der opfordrer til had på et national, religiøst eller racistisk grundlag” tilføjer Pillay.

Mere om Ukraine og Krim:

FN: Respektér Ukraines suverænitet

Friheden indskrænkes med Ukraines antiprotestlov

UNRIC-bibliotekets baggrundsmateriale om Ukraine.