Millioner af mennesker lever i øjeblikket i fattigdom. Fattigdom er ikke alene et økonomisk problem. Det er et flerdimensionelt fænomen, der både favner utilstrækkelige indkomstniveauer og fraværet af de basale fornødenheder, som gør, at mennesker kan leve et værdigt liv.
I år, på Den internationale dag for udryddelse af fattigdom, sætter de Forenede Nationer (FN) fokus på de mange dimensioner, der tegner et liv i fattigdom. Denne flerdimensionelle tilgang til fattigdom indebærer, at vi måler social retfærdighed på både økonomiske, sociale og miljømæssige parametre.
De mennesker, som lever i fattigdom, lider under fraværet af mange forskellige og gensidigt forstærkende behov. Det forhindrer dem i at realisere deres grundlæggende rettigheder og bevæge sig ud af fattigdommen. Disse mangler tæller blandt andet fraværet af næringsrig kost, begrænset adgang til sundhedspleje, farlige arbejdsforhold, uholdbare hjem, ulige adgang til retssystemer, ingen politisk stemme og utilstrækkelig uddannelse.
Coronavirussen skubber folk ud i ekstrem fattigdom
Coronavirussen er en hidtil uset udfordring for folkesundheden, fødevaresikkerheden og arbejdsmarkedet. Pandemien har haft ødelæggende effekter på det sociale og økonomiske liv. Det estimeres, at op imod 115 millioner mennesker vil blive skubbet ud i fattigdom i år. Det er første gang i 10 år, at fattigdommen stiger. Derudover forventes det, at antallet af mennesker, der lider af underernæring – i dag omkring 690 millioner mennesker – vil vokse med 132 millioner ved udgangen af 2020.
FN-generalsekretær, António Guterres, har i sin videobesked i anledning af Den internationale dag for udryddelse af fattigdom fremhævet at pandemien er en ”dobbelt krise” for verdens fattigste.
”For det første er de mere udsatte for at blive smittet. For det andet har de dårligere adgang til sundhedspleje.”
Generalsekretæren understregede, at der er behov for ekstraordinære indsatser for at bekæmpe fattigdommen nu. Pandemien kræver fælles handling, og regeringer bør investere i at genoprette verdens økonomier på bæredygtig og social retfærdig vis.
”Verdens lande har brug for en ny generation af sammenhængende indsatser, der har fokus på social beskyttelse. Det er vigtigt, at vi også beskytter de, der arbejder i den uformelle økonomi. Vores eneste vej til at alle kommer sikkert ud af pandemien er, at vi handler i fællesskab,” sagde Guterres.
Fattigdom i Danmark
Ifølge Klaus Nørlem, der er generalsekretær ved Dansk Folkehjælp, var fattigdom et problem i Danmark før coronavirussen ramte – og nu er problemet vokset. Mellem år 2015 og 2017 steg antallet af fattige i Danmark med 50,000 mennesker. Tallet er sidenhen stagneret, men pandemien har forværret situationen. Nørlem fortæller, at Dansk Folkehjælp i år 2019 modtog 3.822 ansøgninger om feriehjælp, og at antallet steg med 50% til 5.725 denne sommer. En nylig lanceret rapport fra VIVE viser ligeledes, at uligheden i Danmark er vokset, men rapporten forklarer det ved, at der er flere pensionister og studerende en nogensinde før. Den økonomiske ulighed har dog fortsat betydning for unges muligheder og ”digital fattigdom”, hvor økonomisk dårligere stillede skoleelever ikke har adgang til samme digitale udstyr, som deres rigere kammarater har. Det var et problem under forårets nedlukninger af den fysiske undervisning.
Bekæmpelse af fattigdom er en afgørende målsætning i FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling. Fattigdom er i konflikt med menneskerettighederne, og vi skal handle i fællesskab for at beskytte mennesker overalt i verden mod disse krænkelser.
Læs også:
