Finlands samer beder FN om hjælp til at sikre deres rettigheder

0
436
Tiina Sanila Aikio. Foto estlandske udenrigsministerium 20 Generic CC BY 20

Tiina Sanila Aikio. Foto estlandske udenrigsministerium 20 Generic CC BY 20

Formanden for det samiske parlament fortalte til en FN-forsamling i New York, at den finske regerings manglende ratificering af konventionen for indfødte folks rettigheder har berøvet det samiske folk retten til at definere sig selv.

Formanden for det samiske parlament har bedt FN om hjælp til at få den finske regering til at anerkende indfødte minoriteters rettigheder.

Tiina Sanila-Aikio fortalte i mandags til et FN-forum i New York, at den finske stat har ”berøvet samerne vores ret til at definere os selv”, ved at fejle i at underskrive en international konvention som blåstempler indfødtes rettigheder.

Sanila-Aikio påpegede endvidere overfor FN’s permanente forum for spørgsmål om indfødte, at den finske regering har afgivet ”tome løfter”, efter at de i marts besluttede at udskyde ratificeringen af den internationale arbejdsorganisation’s (ILO) konvention for indfødte og stammefolk, indtil næste regeringsvalg.

Sanile-Aikio udtrykte hendes ”dybe skuffelse” over at 1989-konventionen endnu ikke er blevet underskrevet og sagde, at ”der er ikke nogle lovende fremtidigudsigter i vente nu, efter valget, hvor den højest råbende modstander af ILO-aftalen sidder ved magten.”

Ingen tid til at stemme

Finlands justitsminister Anna-maja Henriksson udtrykte, at hun fortrød at parlamentet ikke nåede at ratificere konvention i de sidste uger før valget.

Henriksson havde dog tidligere understreget, at Finland allerede havde love som garanterede de samiske rettigheder. Den finske regering fastholder også, at ILO er understøttet af mine -og skovbrugslovgivningen, som forbyder enhver form for negativ indvirkning på indfødte.

I sin tale i FN-forummet, sagde Sanila-Aikio: ”Med denne beslutning om [at udskyde ratificeringen] overtræder den finske regering artikel 33 i FN’s erklæring om indfødtes rettigheder, som giver indfødte ret til at bestemme deres egen identitet. Staten har berøvet vores ret til at definere os selv.”

”Dybt bekymrende”

Efter at have lyttet til hendes tale, sagde FN’s særlige udsending for indfødtes rettigheder, Victoria Tauli-Corpuz, at ”det er dybt bekymrende at høre om samernes situation i Finland, og jeg håber at dialogen vil fortsætte.”

Den finske FN-repræsentant, Janne Talaas, havde nøje fulgt Sanila-Ailio’s kritikpunkter.

”Det er ekstremt vigtigt, at hver en stemme bliver hørt her og at vi kan diskutere disse synspunkter åbent. Det er hvad det permanente forum er til for,” sagde han.

ILO’s konvention for indfødte og stammefolks rettigheder er blevet ratificeret af 22 lande. Mange af disse har indfødte minoriteter og indbefatter bl.a. Norge, Spanien og mange Latinamerikanske lande.

Kilde: YLE