Fire forslag til at redde freden

0
418
The Elders sheldonian debate peacebuilding

The Elders sheldonian debate peacebuilding

9.02.2015 – FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan og Gro Harlem Brundtland, Norges tidligere statsminister, opfordrer til en reformering af Sikkerhedsrådet og valgsystemet for generalsekretæren, for at sikre styrkelse af FN.

I et debatindlæg skrevet af De Ældre, en uafhængig gruppe af globale ledere som arbejder sammen for fred og menneskerettigheder, præsenters fire forslag til at gøre FN stærkere og mere effektiv. 

Lederne argumenterer for, at FN for 70 år siden blev sat i verden for ”at frelse kommende generationer fra krigens svøbe”. Alligevel har FN endnu ikke fuldført sin mission. På verdensplan dør millioner i kriges omsiggribende elendigheder, der strækker sig helt fra Nigeria op gennem Mellemøsten til Afghanistan og Ukraine, og FN står tilbage, magtesløs i at redde dem.

De to statsmænd betoner først og fremmest, at Sikkerhedsrådet ikke længere indgyder respekt.

”Overalt i verden og særligt i udviklingslande, har folk svært ved at forstå hvorfor Sikkerhedsrådet til dags dato stadig er domineret af de fem stormagter, der vandt 2. verdenskrig. Folk er mere og mere tilbøjelige til at sætte spørgsmålstegn ved organisationens autoritet og legitimitet i sine beslutninger.”

De Ældres mellemøstlige fredsinitiativ

For at bryde denne stilstand i reformeringen af Sikkerhedsrådet, foreslår de en ny kategori af medlemmer, som tjener i en længere periode end ikke-permanente medlemmer, og som samtidigt gøres berettiget til øjeblikkeligt genvalg. ”Med andre ord gøres de permanente, såfremt de beholder tilliden fra de øvrige medlemsstater. Det er vel mere demokratisk?”

Dernæst opfordrer De Ældre de fem permanente medlemmer til at afgive et løfte, der sikrer at de ikke længere tillader interne kontroverser i at modvirke Sikkerhedsrådets handlekraftighed, når folk trues af grusomme forbrydelser, som vi ser, har været tilfældet i Syrien.

”Lad de fem permanente medlemmer love at de aldrig igen vil bruge deres veto udelukkende til at sikre deres nationale interesser, men kun bruge den hvis de oprigtigt frygter, at den foreslåede aktion vil gøre mere skade end gavn for verdensfreden og de berørte personer.”

For det tredje kræver de, at Sikkerhedsrådet er mere lydhør overfor de, som er berørte af dets beslutninger, fremfor at drøftelserne foregår bag lukkede døre.

Slutteligt foreslår de en ny måde hvorpå FN’s generalsekretær udvælges ”for at sikre, at FN får den slags leder, som den har brug for”.

The Elderes korean peninsula initiative

Annan og Brundtland foreslår en grundig og åben søgning efter de bedst kvalificerede kandidater, desuagtet deres køn og region, samt at Sikkerhedsrådet udvælger mere end én kandidat, som generalforsamlingen kan vælge imellem. Den valgte kandidat bør derefter udnævnes for en enkel periode på 7 år, uden mulighed for genvalg. “Han eller hende – og der er så sandelig tid for en ”hende” – må ikke være presset til at give jobs eller privilegier til andre medlemslande til gengæld for deres støtte.”

Disse fire forslag er udpenslet mere detaljeret i en erklæring, udgivet i dag, af De Ældre på baggrund af sikkerhedskonferencen i München i sidste weekend.

Kofi Annan og Gro Harlem Brundland er henholdsvis formand og næstformand i rådet, De Ældre, som er en uafhængig gruppe af globale ledere som arbejder sammen for fred og menneskerettigheder. De blev samlet i 2007 af Nelson Mandela.

 Blandt De Ældre er: Martti Ahtisaari, tidligere præsident i Finland, Jimmy Carter, tidligere præsident i USA, Lakhdar Brahimi, FN-diplomat, Mary Robinson, tidligere præsident i Irland og Graca Machel, enke til Nelson Mandela.

 Fotos er fra De Ældre