FN byder EU’s 10-punktsplan velkommen

0
463
Foto: UNHCR/ F.Malavolta

Foto: UNHCR/ F.Malavolta

22.04.2015 – FN’s flygtningeagentur (UNHCR) bød tirsdag EU’s handlingsplan for at imødekomme udfordringerne forbundet med bådflygtninge velkommen, men understregede i lyset af de hundredvis af flygtninge og migranter, som har mistet livet til havs, at mere skal gøres. 

FN’s assisterende højkommissær for beskyttelse af flygtninge, Volker Türk, udtalte i Geneve, at der er brug for at udarbejde en robust redningsoperation, samt konkrete lovlige alternativer for de søfarende flygtninge, der rejser med kurs mod Europa.

Foto: UNHCR / F. Ellul

EU’s udenrigsråd fremsatte i mandags en 10-punktsplan for flygtninge, i kølvandet på de dødbringende skibsbrud i Middelhavet, som har vist sig at være de mest dødelige til dato.

Türk bød EU’s handlingsplan velkommen, og fremdrog at ansvarsfordelingen i bl.a. asylprocessen, flytnings og genbosættelsesprocessen, udgør et positivt udgangspunkt for responsen.

UNHCR opfordrer til, at sådanne foranstaltninger udvides til yderligere at styrke asyl og beskyttelseskomponenten af planen. Endvidere understreger de, at det er vigtigt at der bliver udarbejdet en klar forpligtelse til at modtage et betydeligt antal flygtninge til genbosættelse i EU og at dette skal gøres gennem legale alternativer.

UNCHR efterlyser en øget støtte til de lande, som bærer det tungeste læs af flygtninge – som Italien og Grækenland, og at Europas interne ansvarsdeling i forhold til asylansøgere udjævnes, for at undgå, at lande som Tyskland og Sverige tager den største del af ansvaret.

Forud for EU’s topmøde i morgen i Bruxelles, afviser UNHCR at redningsoperationerne udgør en ”pull-faktor” – og fastslog dermed, at teorien om, at en styrket redningsoperation giver flygtninge incitament til at vælge søvejen, og at dette som følge resulturer i et stigende antal af bådflygtninge, ikke holder stik.

”Der er intet empirisk belæg for, at redningsoperationer udgør en ’pull-faktor’. Antallet af ankomne i 2015 til i dag er væsentligt højere i forhold til den samme periode sidste år, hvor Mare Nostrum operationen var i fuldt sving.”

Relaterede artikler:

FN opfordrer til øjeblikkelig handlen efter den fatale tragedie i Middelhavet

Endnu flere liv kan gå tabt i Middelhavet