FN-chef fordømmer angreb på civile og civil infrastruktur i Aleppo i Syrien

0
403
Syria statement SG resized

Syria statement SG resized

21.11.2016 – FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, samt ledende humanitære embedsmænd har udsendt en erklæring, hvori de fordømmer de angreb, der har dræbt og lemlæstet snesevis af civile i Syrien, herunder børn. I erklæringen opfordres alle parter til at indstille disse angreb for at sikre uhindret humanitær adgang til menneskerne i nød. Hospitaler og skoler er også blevet ramt i en sådan grad, at de ikke længere er funktionelle.

”Generalsekretæren mindede alle parterne i konflikten om, at det er en krigsforbrydelse at målrette civile og den civile infrastruktur, og han opfordrede alle parter til omgående at indstille sådanne angreb,” lød det i erklæringen, som også tilføjer, at ”De ansvarlige for disse og andre grusomheder i Syrien – hvem end og hvor end de er – vil en dag blive bragt til regnskab.”

FN står klar til at hjælpe civile i det krigshærgede land, så snart der gives adgang fra alle parter.

”Vi har delt med alle parter involveret i konflikten i Aleppo og vedrørte FN-medlemsstater en detaljeret humanitær plan for at yde den bistand, indbyggerne i det østlige Aleppo har så akut behov for, og samtidig foretage medicinske evakueringer for syge og sårede,” sagde FN’s humanitære koordinator i Syrien, Ali Al-Za’tari, og den regionale humanitære koordinator for Syrien-krisen, Kevin Kennedy.

De højtstående humanitære embedsmænd fra FN fremhævede, at internationale humanitære – og menneskerettighedslove forpligter alle parter i konflikten til at beskytte civile og den civile infrastruktur mod virkningerne af fjendtligheder, og opfordrede derved alle parter til at sikre ubetinget, uhindret og vedvarende adgang til de millioner af mennesker, der er i nød – og især til dem i belejrede og svært tilgængelige områder på tværs af Syrien.