A-Ø webstedsindeks

FN erklærer krig mod fejlinformation om COVID-19

FN´s generalsekretær António Guterres har annonceret et nyt kommunikationsinitiativ for at ”oversvømme internettet med fakta og videnskab” som respons på at imødegå den voksende tendens af forkert information som florerer på nettet.

I en udtalelse sagde Guterres, at verden ikke kun står overfor en pandemi, men også over for en skadelig informationsepidemi.

“Folk over hele verden er bange. De har behov for at vide hvad de skal gøre, og hvor de skal henvende sig for at få information” sagde Guterres. “Skadelig sundhedsrådgivning og vilde konspirationsteorier inficerer internettet, som går viralt og skader mennesker.

Generalsekretæren roste journalister og opfordrede virksomheder på sociale medier til at gøre mere for at fjerne hadefulde udsagn og skadelige påstande om COVID-19-pandemien.

“Lad os sammen afvise de løgne og sladder, der er derude. I dag introducerer jeg et nyt kommunikationsinitiativ, der vil oversvømme internettet med fakta og forskning for at imødegå den voksende mængde fejlinformation, som bringer endnu flere menneskeliv i fare” sagde Guterres.

Læs mere: UNRIC´s faktatjek

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19