FN initierer massiv vaccinationskampagne i Irak

0
446

POLIO - UNICEFNYHQ2014-1114Khuzaie

15.august 2014 – UNICEF og WHO har igangsat en massiv vaccinationskampagne i samarbejde med Iraks sundhedsministerium, med det formål at vaccinere fyrre millioner børn under fem år mod polio i Irak.  Vaccinationskampagnen blev sat i værk, da der blev konstateret to poliotilfælde i Irak tidligere i år.

UNICEF og WHO hjælper sundhedsmyndighederne med at nå børn i tolv provinser, inklusiv tre områder i de kurdiske områder af Irak, hvor 250.000 irakiske og 125.000 syriske børn er flygtet hen.

Massevaccinationerne er rettet mod alle børn i landet, også mod de børn, der befinder sig i svært tilgængelige områder eller områder, hvor der er konflikt. Den pågående vold har forsaget, at 1.2 millioner mennesker er flygtet fra deres hjem. I løbet af de seneste tre dage er 200.000 mennesker blevet tvunget på flugt i Kurdistan. Halvdelen af disse er ifølge, UNICEF, børn.

”Vaccinationskampagnen kommer på et kritisk tidspunkt med store flygtningestrømme og børn, der flygter fra vold og uroligheder”, sagde Marzio Babille, chef for UNICEF i Irak. ”Dette er højeste prioritet for UNICEF. Intet barn skal overses.”

Børn på flugt lever ofte tæt sammen under trænge vilkår, hvilket øger risikoen for at blive smittet med sygdom betragteligt. Irak, som ellers har været fri for polio i 14 år, har nu haft to polio tilfælde. Samtidig er der rigtig mange børn, der ikke er vaccineret. Dermed er landet sårbart overfor et større udbrud af sygdommen.

Kampagnen er desværre fortsat yderst vanskelig for ikke at sige umulig at gennemføre på yazidierne, der er svære at nå i Sinjar-bjergene. Flygtningene fra minoritetsgrupper såsom yazidierne og de kristnes jages vildt af den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat(IS).

Irak er et af syv lande, der indgår i en samlet plan mod polio fra UNICEF og WHO. Målet er at nå 25 millioner børn i regionen med vaccinationerne.

Relaterede artikler:

FN advarer om humanitær katastrofe i Nordirak

De ufortalte historier skal frem i lyset