Mange FN-organer er aktivt engagerede og involverede i forskellige områder og aspekter af klimaændringerne.
UNFCCC – FN’s rammekonvention om klimaændringer
På topmødet i Rio de Janeiro i 1992, underskrev 154 nationer en international traktat, De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), som efter ratifikation forpligtede de undertegnende regeringer til ”bindende” at reducere koncentrationer af drivhusgasser, hovedsagelig i industrialiserede lande. Konventionen trådte i kraft i 1994.
Formålet med konventionen er at have en aftale, hvor landene er enige om at stabilisere koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren og stoppe temperaturstigninger. I 1997 blev Kyoto-protokollen føjet til traktaten, og den er blevet ratificeret af 184 lande.
Konferencen mellem parterne (COP) er det øverste organ for konventionen, og det er den højeste besluttende myndighed. Det er en sammenslutning af alle de lande, der er parter i konventionen. COP mødes hvert år, medmindre parterne beslutter andet.
Konferencen mellem parterne, tjener også som møde mellem parterne i Kyoto-protokollen (CMP). Det er en sammenslutning af de parter i konventionen, der også ratificerede Kyoto-protokollen. CMP mødes således hvert år i samme periode som COP.
Konventionen oprettede to permanente underorganer: Hjælpeorganet for Videnskabelig og Teknologisk Rådgivning (SBSTA) og Hjælpeorganet for Konventionens Gennemførelse (SBI). Disse organer rådgiver ved COP og CMP, og hver har et specifikt mandat. SBSTA og SBI mødes mindst to gange om året.
IPCC – Det Mellemstatslige Panel om Klimaforandring
IPCC er et videnskabeligt, mellemstatsligt organ nedsat af World Meteorological Organization (WMO) og De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP). IPCC blev oprettet for at give beslutningstagere, og andre med interesse i klima, mulighed for at orientere sig mod en objektiv kilde om information om klimaændringerne. IPCC foretager ikke nogen forskning, og overvåger heller ikke klimarelaterede data eller parametre.
UNEP – De Forenede Nationers Miljøprogram
UNEP er udpeget af De Forenede Nationer til at tage vare på miljøspørgsmål på regionalt og globalt plan. Dets opgave er at koordinere udviklingen af miljøpolitikken ved at holde det globale miljø under revision, og at gøre regeringer og det internationale samfund opmærksom på nye emner indenfor klimaforandring.
Organisationen arbejder for at lette overgangen til miljøvenlige samfund, støtte indsatser i klimaforskning, forbedrer forståelsen for videnskaben omkring klimaændringer, og øger befolkningens bevidsthed om den globale udfordring. Det bidrog til oprettelsen af Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPPC) i slutningen af 1980’erne, og UNEP støttede også forhandlingerne under FN’s rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC). UNEP ser mulighederne for at levere en grøn økonomi, og arbejder på at udvikle og gennemføre dem.
WMO – Verdens Meteorologiske Organisation
Ved at have netværket af nationale meteorologiske og hydrologiske tjenesteydelser som nogle af sine medlemmer, spiller WMO en vigtig rolle i observationer og overvågninger af vejr og klima, i forståelsen af klima-processer, i udviklingen af klar, præcis og brugervenlig information, og i forudsigelser og tilvejebringelse af sektorspecifikke klima-tjenester. For at opfylde behovene for tilpasningsstrategier og beslutningstagning, kræver dette højt niveau af rådgivning og ekspertise.
WMO er FN-systemets autoritære stemme om jordens atmosfæres tilstand og adfærd, og dens vekselvirkning med havene, klimaet og vandressourcerne. WMO har en ledende rolle i koordineringen af de internationale klimaspørgsmål.
WMO’s initiativer har væsentligt forbedret forståelsen af de komplekse klimasystemer på jorden. Disse omfatter identifikation og analyse af kritiske miljømæssige fænomener, såsom stigning i udledningen af drivhusgasser og den dermed forbundne globale opvarmning, klimavariationer og forandringer, naturkatastrofer, luft- og vandforurening, nedbrydning af ozonlaget og syreregn.
Verdensbanken arbejder på klimaområdet ved at finansiere investeringer, der kan hjælpe udviklingslandene med, med tiden at nå en bæredygtig økonomi.
Vel vidende, at overvejelser og strategier fra UNFCCC for den fremtidige ordning for klimaændringer 
er undervejs, herunder drøftelser om en fremtidig finansiel arkitektur og finansieringsstrategi, har de multilaterale udviklingsbanker (MDB) udviklet klimainvesteringsfonden (CIF), som et midlertidigt mål for bistanden til udviklingslandene, og til at styrke vidensgrundlaget i udviklingen af samfundet.
IMF – Den Internationale Valutafond
Ved spørgsmål om klimaændringer, arbejder Den Internationale Valutafond tæt sammen med FN’s underorganisationer og Verdensbanken. 
IMF fokuserer på at yde rådgivning til landene, hvor klimaforandringerne kan have en betydelig indvirkning på den økonomiske og finansielle stabilitet. Den tager også sigte på at fremme forståelsen af de vanskelige spørgsmål om finanspolitikken, om det samarbejde og design, som kan opstå i forhandlingerne om en efterfølger til Kyoto-protokollen.
WHO – Verdenssundhedsorganisationen
WHO støtter medlemsstaterne i beskyttelsen af den offentlige sundhed, som følge af virkningerne af klimaændringerne, og giver sundhedssektoren en stemme inden for den overordnede FN-reaktion på den globale udfordring.
FAO – FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation
FAO’s rolle er at bistå medlemslande, især udviklingslande, som er mest sårbare over for klimaændringer, i at øge deres kapacitet til at konfrontere de negative virkninger af klimaændringerne.
FAO’s aktiviteter vedrørende klimaforandringer, omfatter alle landbrugssektorer såsom landbrug, husdyr, skovbrug, fiskeri samt emner på tværs af sektorer, såsom bioenergi, biodiversitet og klima-risikostyring.
For at gøre bedst mulig brug af synergier, samarbejder FAO med blandt andet Sekretariatet, underorganerne UNFCCC og IPCC og søsterorganer såsom WMO og UNEP. FAO er involveret i feltprojekter, der arbejder tæt sammen med regeringer, ngo’er, landbrugsorganisationer og den private sektor.
FAO bidrager til klimadebatten ved at vurdere den foreliggende videnskabelige dokumentation, deltage i observations- og overvågningssystemer, indsamle unik, global data, fremme tilpasning og afbøde praksisser, og ved at skabe et neutralt forum for forhandlinger og tekniske diskussioner om klimaændringer og landbrug.
UNIDO – FN’s Organisation for Industriel Udvikling
UNIDO har et unikt mandat i FN-systemet, der skal støtte en bæredygtig industrialiseringsproces. UNIDO fokuserer på spørgsmål vedrørende overførsel af teknologi, udvikling af små virksomheder, fremme af teknologi og investeringer og miljøledelse i industrien.
UNIDO arbejder med teknisk bistand, overførsel af rene energiteknologier og knowhow. Organisationen er bevidst om, at industrien er sårbar over for virkningerne af klimaændringerne, og derfor kræver bekæmpelsen af klimaændringer, fra industrielt perspektiv, en omhyggelig og systematisk evaluering af industrisektorens sårbarhed over for klimapåvirkninger.
UNDP – FN’s Udviklingsprogram
De Forenede Nationers globale udviklingsprograms mål, er at bringe menneskelig udvikling og klimaændringsindsatser sammen, ved at fremme afbødning og tilpasning. Disse aktiviteter, skal ikke bremse udviklingen, men snarere fremskynde de globale socioøkonomiske processer.
UNCTAD – FN’s Konference om Handel og Udvikling
UNCTAD arbejder med spørgsmålet om klimaændringer, og hjælper udviklingslandene mestre nye konsekvenser ved handel og udvikling, og samtidig drage nytte af nye handels- og investeringsmuligheder.
Som et af de første FN-agenturer, løftede UNCTAD i 2007 sløret for et Karbon Neutral Initiativ, hvilket gør UNCTAD til et af de første medlemmer af FN-familien, der reagerer på FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon’s opfordring til at bestræbe på at gøre FN klima-neutral.
UNCTAD’s Klimaforandringsprogram fokuserer på økonomiske og handelsmæssige aspekter af klimapolitik, biobrændstoffer og Kyoto-protokollens Clean Development Mechanism (CDM). Gennem udveksling af oplysninger, analytiske undersøgelser, ekspertmøder og workshops, fører programmet til initiativer der vurderer de handels- og udviklingsmæssige følger af klimaændringerne.
WFP – Verdens Fødevareprogram
WFP arbejder for at hjælpe folk med at tilpasse sig situationer hvor tørke, oversvømmelser, cykloner og tsunamier rammer. Dette arbejder er i høj grad vigtigt, idet sådanne naturkatastrofer er fordoblet i antal i de sidste ti år.
WFP lancerede en nyskabende ”tørke forsikrings”-politik i Etiopien i 2006, for at beskytte fattige mennesker mod ekstrem tørke. Hvis nedbøren viser sig at ligge under gennemsnittet i en bestemt periode, laves der udbetalingerne til udsatte mennesker, for at sikre, at de ikke udtømmer deres overlevelsesressourcer, for eksempel ved at sælge deres kvæg for at købe korn.
UNDESA – FN’s Institut for Økonomiske og Sociale Anliggender
UNDESA er en del af FN’s sekretariat og letter forhandlingerne, der er rettet mod klimaudfordringen, mellem medlemsstaterne i mange mellemstatslige organer.
UNDESA støtter de mellemstatslige organer og forhandlinger, for at fremme en integreret tilgang til FN’s udviklingsdagsorden, og for at opnå et fornyet fokus på gennemførelse, hvor klimaændringer står øverst på dagsordenen.
UNCCED – FN’s Konvention om Bekæmpelse af Ørkendannelse
Spørgsmålet om, hvordan man tackler ørkendannelse, var stadig et stort problem ved De Forenede Nationers Konference om Miljø og Udvikling (UNCED), som blev afholdt i Rio de Janeiro i 1992. Konferencen støttede en ny, integreret tilgang til problemet, der understreger handling for at fremme en bæredygtig udvikling på lokalt plan. Det opfordrede også FN’s Generalforsamling til at oprette et mellemstatsligt forhandlingsorgan (INCD), der skulle udarbejde, senest i juni 1994, en konvention om bekæmpelse af ørkendannelse, navnlig i Afrika.
FN’s oplysninger om klimaændringer kan tilsluttes af alle FN-systemets enheder, der arbejder med klimaændringerne, og samarbejder med Det Internationale Institut for Bæredygtig Udvikling (IISD). Gateway’en vil blive opgraderet til også at omfatte en søgbar database over alle FN-systemets aktiviteter indenfor arbejdet med klimaændringer.
Hele FN-rapporten – “Acting on Climate Change, Delivering as One”
