A-Ø webstedsindeks

FN opfordrer til en uafhængig undersøgelse af Bucha

FN’s generalsekretær har erklæret sit chok over de billeder, der kom fra Bucha i Ukraine i weekenden.

”Jeg er dybt chokeret over billederne af dræbte civile i Bucha i Ukraine”, sagde Guterres i en erklæring. ”Det er vigtigt, at en uafhængig undersøgelse fører til effektiv ansvarlighed.”

Michelle Bachelet, FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder, sagde, at hun var forfærdet over disse billeder. I en erklæring sagde Bachelet, at disse og andre rapporter fra Ukraine “rejser alvorlige og foruroligende spørgsmål om mulige krigsforbrydelser samt alvorlige brud på den humanitære folkeret og alvorlige krænkelser af den internationale menneskerettighedslovgivning”.

Hun sagde, at der bør træffes alle foranstaltninger for at bevare beviser.

“Det er afgørende, at der gøres alt for at sikre, at der foretages uafhængige og effektive undersøgelser af det, der skete i Bucha, for at sikre sandhed, retfærdighed og ansvarlighed samt erstatning og hjælp til ofrene og deres familier.”

FN fortsætter med at overvåge menneskerettighedssituationen i Ukraine gennem Human Rights Monitoring Mission (menneskerettighedsovervågningsmissionen) i Ukraine. Missionen har personale fordelt på syv kontorer på begge sider af kontaktlinjen, herunder i Donetsk og Luhansk, som dokumenterer civile ofre og virkningerne af fjendtlighederne, overvåger bevægelsesfriheden og rapporterer om anklager om krænkelser.

Den Internationale Straffedomstol er også i gang med en undersøgelse af situationen i Ukraine.

Læs mere her:

Den Internationale Straffedomstol

Ukraine: metrostationer er blevet tilflugtssted for børn (unric.org)

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19