A-Ø webstedsindeks

FN’s Klimarapport: 8 grunde til ikke at opgive alt håb

Selvom det videnskabelige samfund i denne uge endnu en gang har gjort det klart, at vi ikke gør nok for at begrænse den globale opvarmning til den afgørende tærskel på 1,5 °C, er konklusionerne i den seneste rapport fra FN’s Klimapanel ikke kun dystre.

Her følger otte positive konklusioner fra Klimarapporten.

1. Eldrevne køretøjer er på vej frem

Ifølge Sudarmanto Budy Nugroho, forsker hos FN’s Klimapanel, kan investeringer i infrastruktur til transport kombineret med udbredelsen af små elektriske køretøjer – f.eks. e-scootere og elcykler – bidrage yderligere til at reducere drivhusgasemissionerne.

Dame står foran busser
© IMF/Tamara Merino En arbejde ved en opladningsterminal for elbusser i Santiago, Chile.

Klimapanelet fremhæver, at bæredygtige biobrændstoffer kan give yderligere fordele mht. klimatilpasning inden for landbaseret transport på kort og mellemlang sigt.

 

Mange strategier vedrørende reduktion af emissioner i transportsektoren vil have forskellige sidegevinster, herunder forbedringer af luftkvaliteten, sundhedsfordele, retfærdig adgang til transporttjenester, mindre trafikpropper og mindre efterspørgsel efter materialer.

 

2. Omkostningerne falder for lavemissionsteknologier

Solcelle i en skov
Foto: UNDP. Solcelledrevet vandpumpe i Nepal.

Ifølge rapporten er omkostningerne pr. enhed for flere lavemissionsteknologier faldet løbende siden 2010.

”Det kan hjælpe is med at reducere emissionerne meget. Der findes muligheder i alle sektorer for at halvere emissionerne inden 2030”, forklarer forfatter Masahiro Sugiyama.

Mere præcist er omkostningerne til solenergi fra 2010 til 2019 faldet med 85%, vindenergi med 55% og lithium-ion-akkumulatorer med 85%.

 

3. Lovgivning om reduktion af udledninger udvides

Et skilt der siger STOP KUL NU
Foto: Unsplash/Markus Spiske.
Kul er en af de største kilder til kulstofemissioner.

I 2020 var over 20% af de globale drivhusgasemissioner dækket af CO2-afgifter eller emissionshandelsordninger, selvom dækningen og priserne har været utilstrækkelige til at opnå store reduktioner.

Desuden var der i 2020 “direkte” klimalove, der primært fokuserede på CO2-reduktion i 56 lande, der dækkede 53% af de globale udledninger.

I mange lande har politikker forbedret energieffektivitet, reduceret skovrydning og accelereret udbredelsen af teknologi, hvilket har ført til undgåelse – og i nogle tilfælde reduktion eller fjernelse – af emissioner.

 

4. Det er stadig muligt at ændre industriens udledninger

Eksperter siger, at det stadig er muligt at opnå nul-kulstofemissioner fra industrisektoren, selvom det er en stor udfordring.

Røg stiger op fra skorsten
Foto: Unsplash/Paul Gilmore.
Emissioner fra et kraftværk i Köln, Tyskland.

”En reduktion af industriens udledninger vil kræve en koordineret indsats i hele værdikæden for at fremme alle muligheder for reduktion”, står der i rapporten.

For at bevæge sig i retning af nul emissioner kan industrierne udnytte de nye produktionsprocesser vha. vedvarende energi, grøn brint, biobrændstoffer og kulstofstyring.

 

5. Byer udgør en stor mulighed for klimaindsatsen

Biler i parkeringsplads
Verdensbanken samarbejder med et stort antal kinesiske byer med formål at reducere trafikpropper og drivhusgasemissioner. Foto: Verdensbanken/Wu Zhiyi

I rapporten understreges det, at bypmrpder giver vigtige muligheder for at mindske klimaforandringer.

Nogle effektive bymæssige foranstaltninger omfatter områder, hvor man kan komme bedre frem til fods, samt større udbredelse af vedvarende energi.

”Alt dette er muligt, mens byerne forbedrer luftkvaliteten, øger jobmulighederne og udvider den grønne og blå infrastruktur i byerne”, tilføjer forfatteren af rapporten.

 

6. Der anvendes økonomiske foranstaltninger

I rapporten bemærkes det, at mange lovmæssige og økonomiske instrumenter allerede er blevet anvendt med succes.

”Disse instrumenter kan støtte store reduktioner af udledninger og stimulere innovation, hvis de blev opskaleret og anvendt i større omfang”, forklarer forfatterne.

Vindmøller
Foto: Jutta Benzenberg/ World Bank. Vindmøller i Rumænien – en del af ‘Europe 2020 Strategy’.

Ifølge data er de samlede registrerede finansielle strømme til klimaformindskelse og -tilpasning steget med op til 60% mellem 2013-2014 og 2019-2020, men den gennemsnitlige vækst er aftaget siden 2018.

Forfatterne bemærker, at økonomiske instrumenter har været effektive til at reducere emissionerne, suppleret af reguleringsinstrumenter, hovedsagelig på nationalt plan, men også på lokalt og regionalt plan.

”Afskaffelse af subsidier til fossile brændstoffer forventes i forskellige undersøgelser at reducere de globale CO2-emissioner med 1-4% og drivhusgasemissionerne med op til 10% i 2030, hvilket varierer fra region til region”, står der i rapporten.

 

7. Folk bekymrer sig, og de er engagerede

Demonstranter i kostume
Foto: Conor Lennon/UN News. Demonstranter uden for COP26-konferencestedet .

FN’s Klimapanel anerkender i deres vurdering, at mange borgere rundt om i verden bekymrer sig om naturen og miljøbeskyttelse og er motiveret til at engagere sig i klimaindsatsen.

Linda Steg, en af forfatterne til rapporten, siger, at mange regeringer i øjeblikket kæmper med spørgsmålet om, hvorvidt folk virkelig vil støtte nogle radikale ændringer.

”Denne vurderingsrapport viser, at offentlighedens accept er større, når omkostninger og fordele er fordelt på en retfærdig måde, og når der er fulgt retfærdige og gennemsigtige beslutningsprocedurer”, siger eksperten.

 

8. CO2-fjernelse er nu afgørende for at nå målet – men det er kompliceret…

Rapporten viser, at det kræver mere end emissionsreduktioner at nå nul drivhusgasemissioner, og at det kræver en mulighed, der kaldes kuldioxidfjernelse (CDR).

”Det indebærer, at man fjerner kuldioxid fra atmosfæren og lagrer det på land, i jorden eller i havet”, forklarer fofatter Masahiro Sugiyama.

Skov set oppefra
Foto: CIFOR/Nanang Sujana. Tørskove som denne i det centale Kalimantan, Indonesien, kan lagre skadelige kuldioxidgasser.

Genplantning af skov, forbedret skovforvaltning, kulstofbinding i jorden, genopretning af tørveområder og forvaltning af blåt kulstof er eksempler på metoder, der kan forbedre biodiversiteten og økosystemfunktioner.

På samme måde kan gødning af havet føre til omfordeling af næringsstoffer, omstruktuering af økosystemer, øget iltforbrug og forsuring i dybere farvande

Der er naturligvis stadig meget mere at gøre

Medmindre regeringerne overalt i verden revurderer deres energipolitikker, vil de opnåede fremskridt ikke være nok til at holde vores planet i sikkerhed. FN’s Generalsekretær skitserer det i nedenstående video.

Læs mere her:

International Skovdag 2022 (unric.org)

Seneste nyt

Generalsekretærens udtalelse om COVID-19